Svensk håndværkerfradrag er halveret

På bare to år er brugen af det svenske håndværkerfradrag halveret.

Dermed er der risiko for et comeback til håndværksarbejde uden regning, der ellers har været på et meget lavt niveau længe.

Det viser tal som Dansk Byggeri har samlet.

Med virkning fra 2016 skruede svenskerne markant ned for deres modstykke til den danske Boligjob­ordning.

For servicefradragets vedkommende - det såkaldte RUT-fradrag - blev det maksimale årlige fradrag per person halveret fra 50.000 kroner til 25.000 kroner, mens støttesatsen blev fastholdt på 50 procent. Og for håndværkerfradragets vedkommende (ROT) blev støttesatsen sænket fra 50 procent til 30 procent af arbejdslønnen, mens det årlige max-beløb per person blev fastholdt på 50.000 kroner.

På intensivafdelingen
De ændrede regler har ikke haft stor effekt for servicefradraget, der er i støt stigning. Men for håndværksdelen forholder det sig stik modsat. Her har den reducerede støttesats mere end halveret det udbetalte beløb fra 19,8 mia. svenske kroner (14,9 mia. danske kroner) i 2015 til 9,3 mia. svenske kroner i 2017 svarende til knap 7 mia. danske. Samtidig er antallet af forbrugere, der anvender ROT-avdraget faldet med 18 procent - fra 1.214.000 til 997.000 personer.

De svenske tal viser, hvor følsom en økonomisk incitamentsordning er overfor forandringer, mener cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

- I Danmark har vi i høj grad praktiseret forandringer med konstant skiftende rammevilkår, og hvor Boligjobordningen har kørt ind og ud af den politiske intensivafdeling. Forbrugerne reagerer meget kraftigt på skift - altså når man skruer op og ned for ordningen. Erfaringerne fra Sverige viser nu, at selv om ordningen er god, så skal der ikke så meget til, før man bliver banket tilbage. Så vil man have de gode effekter - som eksempelvis mindre sort arbejde, så er det vigtigt med stabile rammevilkår, siger han.

Parat til at købe sort
Tallene fra Sverige viser desuden, at også antallet af virksomheder, der udfører ROT-opgaver er faldet 14 procent - fra 67.800 til nu 58.400. Ifølge Dansk Byggeris søsterorganisation på den anden side af sundet - Sveriges Byggindustrier (BI) har den ændrede adfærd ført til et beklageligt comeback af sort arbejde. Det bekymrer Björn Wellhagen, erhvervspolitisk chef i BI.

- Vi er bekymrede for udviklingen og for at holdningerne til at købe sorte tjenester forværres. Før ROT-fradraget blev introduceret, var 45 procent af husstandene parat til at købe sort. det tal er efter fradraget blev indført faldet det til 3 procent. I dag mener 70 procent af husstandene, at interessen for at købe sort vil stige. Fortsætter det sorte arbejde med at stige, så vil Sverige miste store skatteindtægter til pleje, skole og pleje, siger han.

Generøse svenskere
Da det svenske fradrag var på sit højeste i 2015, udgjorde det 0,55 procent af BNP, men er i 2017 faldet til 0,31 procent af BNP. I Danmark har udgiften for staten til vores fradrag aldrig været højere end 0,10 procent af BNP i 2014, viser tal fra Dansk Byggeri.

Men trods nedskaleringen af de svenske ordninger, er de stadig væsentligt mere generøse end det danske håndværkerfradrag nogensinde har været.

Dermed kan Danmark lære noget af Sverige, mener Bo Sandberg.

- De valgte tidligt, at gøre ordningen permanent. Selv om ordningen har været diskuteret i forbindelse med Rigsdagsvalget, så er den igen og igen blevet videre ført, fordi der er politisk konsensus om, at man gerne vil have den, fordi den blandt andet gør sort arbejde hvidt. Samtidig er ordningen en af grundene til, at Sverige kom hurtigere gennem krisen, end vi gjorde i Danmark, siger han.

Cykler op og ned
Det bakkes op af chefkonsulent i SMVdanmark Kristian Brændstrup Bech.

- Boligjobordningen har i Danmark cyklet lidt op og ned og det har skabt en del forvirring, hvor folk kan risikere at falde tilbage i de gamle mønstre med at købe sort arbejde, siger han.

Ifølge tal fra Skatteministeriet var der i 2016 416.000, der fik håndværker- og/eller servicefradrag for i alt 2,8 mia. kroner. Skatteværdien heraf er på 805 mio. kroner. Opgjort efter adfærd skønnes Boligjob­ordningen dermed at koste 540 mio. kroner årligt.