Hans Holm, adm. direktør i Johs Møllers Maskiner og JMM Gruppen som helhed, bekræfter den omstilling i markedet, der tales om i branchen for øjeblikket - nemlig at der er et skifte i gang fra de store anlægsopgaver til mere byggerelateret virksomhed. Det ændrer også profilen på den afsætning, der sker af entreprenørmaskiner.
- Vi oplever klart et fokusskifte fra de større til de mindre maskiner. Tidligere var det de store maskiner, der var volumen i. Det er skiftet til de lidt mindre maskiner, fordi behovet på byggepladserne er steget, siger Hans Holm til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Store byområder
Han understreger dog, at det bestemt ikke går dårligt, for der er stadig større maskiner, der skal skiftes ud, og dele af industrisektoren trækker også i de større maskiner.
Og det er jo ikke nogen tilfældighed, for de store anlægsprojekter som motorveje med videre, er ved at være udbygget. Der er stadig havneprojekter og jernbane i gang, men generelt er anlægsaktiviteten faldende.
Til gengæld går det rigtigt stærkt i byggeriet, især fokuseret på de store byområder, hvor især boligbyggeriet trækker.
Her har også de store sygehusbyggerier lagt beslag på en stor del af kapaciteten, både i anlægsfasen og i byggefasen.
Markedet for maskiner ændrer sig
JMM oplever mindre pres på de store maskiner, men kraftigt stigende efterspørgsel på de lidt mindre