2

Billeder

Rolf Simonsen (Illustration: Colourbox)

Jeg læste med interesse Dansk Byggeris Jakob Diget Møllers debatindlæg i Licitationen 12. februar om, hvordan vi bør undgå transaktionsomkostninger i udbud for at bruge ressourcerne klogere.

Der er mange gode pointer i oplægget, og jeg er enig med Jakobs betragtning om, at færre regler ikke nødvendigvis reducerer transaktionsomkostningerne. Det kan nemlig ganske rigtigt også betyde, at transaktions-omkostningerne går i vejret, fordi de enkelte projekter så skal håndtere ting, der kunne være reguleret fælles via lovgivning.

Men i det efterfølgende afsnit peges der på, at udbud med forhandling øger transaktionsomkostningerne. Det er rigtigt, at øget dialog i udbudsprocessen kan medføre øgede omkostninger, men man skylder at tage med, at den tidlige dialog mellem bygherre og entreprenør også medfører en betydelig værditilvækst for projektet og parterne. Her har man mulighed for at fjerne misforståelser, risiko og forventningsafstemme.

Nødvendigt onde
Bygherren kan få værdifulde spørgsmål og input fra de udførende, og tilbudsgiverne kan blive klogere på bygherre og projekt, så de kan afgive gode og skarpe tilbud.

Udbudsreglerne er til for at sikre en god konkurrence - og reelt er udbud et nødvendigt onde. Det er de tilhørende transaktionsomkostninger også, men det er ikke det samme som at man ukritisk skal reducere dem.

Det det mest optimale i forhold til transaktionsomkostningerne er et simpelt udbud efter laveste pris. Problemet er bare, at byggeri er komplekst, og det er svært at beskrive produkt og proces kort og entydigt, så det kan afgøres på laveste pris, uden at føre til en masse diskussioner og konflikter senere.

De høje transaktionsomkostninger i udbudsfasen kommer netop, når der er uklarhed om projektet. Det er her, hvor tilbudsgiverne - for at lave det gode tilbud - begynder at bruge mange timer på at gætte, hvad bygherren ønsker, og overleverer i håb om at ramme bygherrens behov. Ingen dialog giver altså også høje transaktionsomkostninger.

Én forhandlingsrunde
Det handler om at finde en balance. Dialog i forbindelse med udbud kan være en udfordring. Men den kan tøjles, og Værdibygs vejledning ’Udbud med forhandling’ angiver gode retningslinjer til, hvordan bygherren kan tilrettelægge dialogen i udbudsprocessen, så ressourceforbruget ikke løber løbsk.

For eksempel anbefales at bygherren benytter muligheden for kun at prækvalificere tre tilbudsgivere. Dialogen giver tilbud, der rammer tæt på målet, og der er derfor ikke brug for flere tilbudsgivere. En anden anbefaling er, at man tilstræber så få forhandlingsrunder som muligt, og i mange tilfælde vil man kunne komme meget langt med bare én forhandlingsrunde. Tilbudsgiverne lægger mange ressourcer i at forberede sig til forhandlingsmøderne, så det er ikke væsentligt om et møde varer en eller tre timer - men det er meget væsentligt, om der er en eller tre forhandlingsrunder.

Konflikter er dyrere end dialog
Konflikter i byggeriet er også en uønsket omkostning - og den kan være en direkte følge af, hvordan udbuddet er foregået. Hvis parterne efter udbuddet har et godt billede af, hvilke behov der skal opfyldes og hvilken løsning, der er indkøbt, er man på rette spor til en god byggeproces - og gevinsten ved dette er svært at overvurdere.

Dette bekræftes også af en ny McKinsey-analyse, der peger på, at nøglen til øget produktivitet i byggeriet er kommunikation og samarbejde. Brugen af dialog i udbudsprocessen spiller rent ind i denne pointe.

Jeg er helt enig med Jakob Diget Møller i, at transaktionsomkostningerne er for høje - for alle parter. Men nogle penge er givet godt ud i udbudsprocessen. Det er de unødige transaktionsomkostninger, der skal reduceres.

Lad os ikke starte med at spare dialogen og kommunikationen mellem parterne væk - det bliver rigtig dyrt i længden. Lad os hellere blive enige om, hvordan vi gør det effektivt.

Artiklen er en del af temaet Debat.