REGION NORDJYLLAND 
 
FREDERIKSHAVN 
 
Nedrivning 
Ejeren af ejendommen beliggende Vrangbækvej 55, Frederikshavn har søgt Frederikshavn Kommune om tilladelse til at nedrive to bevaringsværdige bygninger. 
 
 Bygningerne, der tidligere været brugt som hønsehus og stald, er i dårlig stand, og Plan og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune besluttede forleden at give grønt lys for renoveringen. 
 
REGION SJÆLLAND 
 
VORDINGBORG 
 
Mobile møbler 
Som et led i arbejdet med De Røde Løbere og dialogen med borgerne om at skabe gode rammer for ophold, samvær og liv i hverdagen i Vordingborg by har administrationen i Vordingborg Kommune foreslået, at der etableres mobile møbler med en form for mobile pyramider på Slotstorvet. Forslaget blev forleden godkendt af Udvalget for Plan og Teknik. 
 
Slotstorvet er anlagt, så det opleves som en smuk forplads til Vordingborg Slotsruin og danner optakt til det majestætiske borgterræn med Danmarks Borgcenter. Trods intentionerne om en levende central plads betragtes Slotstorvet af mange af byens borgere som "dødt", og der har siden anlægget af torvet været utallige borgerhenvendelser og læserbreve om emnet, hedder det i mødereferatet. 
 
Det er tanken, at de mobile møbler udformes som otte-ti mobile træelementer, der kan sættes sammen i større formationer, eller placeres enkeltvis og stables som små pyramider. 
 
REGION SYDDANMARK 
 
ODENSE 
 
Fjernvarmeforsyning 
By- og Kulturudvalget i Odense Kommune har godkendt et projektforslag fra Fjernvarme Fyn A/S om Fjernvarmeforsyning af Munkebjergvænget. 
 
Der er i projektforslaget lagt op til varmeforsyning af 65.500 kvm bolig/service i området, og der forventes investeret to mio. kroner i distributionsnet og stikledninger. Der skal etableres 750 meter distributionsledning DN20-80 og cirka 190 meter distributionsledning DN100-125.
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Frederikshavn, Vordingborg og Odense