Medarbejdersamtaler fremmer ikke præstationerne
Hel- eller halvårlige medarbejdersamtaler er på vej ud hos mange multinationale selskaber. Det koster dyrt og skaber dårlig intern konkurrence.
Som beskrevet i artiklen ovenfor er det mere undtagelsen end reglen, at toplederne på de danske virksomheder efterspørger feedback fra mellemledere og medarbejdere og indgår i en dialog, der er vigtig for ledelsesudviklingen.
Samtidig viser forskning, at erstatningen for den dialog - medarbejdersamtalen eller præstationssamtalen - måske slet ikke er så godt et redskab, som mange ledere tror. I hvert tilfælde ikke, hvis den bruges som en ren rutine.
Hvis lederne vil holde samtaler med medarbejdere om deres præstationer, skal det nemlig være timede og samtidig spontane for at have effekt og bidrage til, at medarbejderen yder bedre.
Der fremgik af Magasinet Arbejdsmiljø, som i efteråret så på en række resultater fra norske forskere.
Styrker lysten til arbejdet
Med udgangspunkt i deres egen forskning gav forskerne et bud på, hvorfor den slags samtaler er på retur - de fremmer simpelthen ikke medarbejdernes præstationer, skrev magasinet.
Ifølge forskerne er det, der skal til, feedback til medarbejderne på en måde, der både styrke lysten til arbejdet og fremme præstationerne.
- En tilbagemelding skal være konstruktiv, den skal være godt timet, men skal være nærmere spontan end planlagt, og den skal handle konkret om selve det arbejde, der bliver udført og ikke om medarbejderens person. Og medarbejderen skal kunne mærke, at lederen faktisk ved, hvordan opgaven er løst, ligesom der også gerne må følge råd med, som er konstruktive og fremadrettede, forklarer forskerne i magasinet.
Konstruktiv feedback
Forskerne opbyggede et spørgeskema, som efter en detaljeret udvælgelsesprocedure blev sendt til 158 medarbejdere i norske offentlige virksomheder og deres 29 ledere.
Spørgeskemaet handlede blandt andet om lederens evne til at give konstruktiv feedback både når noget var lykkedes mere eller mindre godt, at være præcis og ikke lade for lang tid gå før feedback. I spørgeskemaet til lederen indgik blandt andet en vurdering af arbejdspræstationen.
- Det viste sig, at jo mere konstruktivt tilbagemeldingerne blev oplevet af medarbejderne, desto bedre blev deres efterfølgende arbejdspræstationer vurderet af deres ledere, hvis timingen ellers havde været god. Det nyttede således ikke at komme med konstruktive tilbagemeldinger, hvis de kom for sjældent eller for længe efter, at opgaven var udført, siger forskningsleder, professor Bård Kuvaas fra Handelshøyskolen BI, Bedrifts- økonomisk Institut ifølge Magasinet Arbejdsmiljø.
Ifølge forskerne er konstruktive tilbagemeldinger kendetegnet ved, at det handler om positiv adfærd og resultater, som stammer fra medarbejderens kundskab og færdigheder. Tilbagemeldingerne skal være opgaverelateret i modsætning til personorienteret. Desuden skal de være specifikke og lette at forstå, samt acceptable og nøjagtige.
Læs mere: Kun hver tredje topchef lytter til medarbejderne
