Juraprofessor siger god for Storstrømskontrakt

Vejdirektoratet bryder ikke udbudsloven ved at skrive kontrakt med konsortium på Storstrømsbroen, selvom en af konsortiedeltagerne springer fra, inden den bindende underskrift er sat.

Sådan lyder vurderingen fra Michael Steinicke, juraprofessor på Aarhus Universitet med speciale i udbudsret.

- Ud fra det materiale jeg har set, overholder man betingelserne i udbudsloven, der er opstillede for at foretage ændringer i et konsortium inden underskrivelse af kontrakten, siger han.

Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter det i sidste uge kom frem, at den politiske forligskreds bag den kommende Storstrømsbro til cirka fire mia. kroner og bygherren Vejdirektoratet agter at skrive kontrakt med konsortiet i en reduceret udgave, da den italienske entreprenør Condotte er gået under rekonstruktion i hjemlandet for at undgå konkurs og ikke har mulighed for at underskrive en anlægskontrakt i øjeblikket.

Undsiger dommer
Dermed kommer Michael Steinicke frem til anden konklusion end Knud Erik Busk, der arbejder som dommer i Klagenævnet for Udbud. I Licitationen - Byggeriets Dagblad 2. februar gav Busk i en artikel udtryk for, at det vil være i strid med udbudsloven og praksis på området at skrive kontrakt med et konsortium, der har ændret sammensætningen af det prækvalificerede hold inden kontraktunderskrivelsen.

Hvilket altså er tilfældet på Storstrømsbroen, hvor det ser ud til, at Condotte ikke deltager.

Michael Steinickes vurdering baserer sig på et notat fra Kammeradvokaten fra den 29. januar, der blev bedt om at undersøge spørgsmålet af forligskredsen (V, LA, K, DF, S, RV og SF). I forhold til udbudsloven skal særligt to forhold være på plads:

Det skal sandsynliggøres, at 1) konsortiet også var blevet prækvalificeret uden Condotte, og 2) at konsortiet kan stille med det samme kompetenceniveau uden Condotte og havde vundet udbuddet.

Samme sag på baneprojekt
- Ifølge oplysningerne i notatet er der ikke noget, der tyder på, at Condotte har haft afgørende betydning. Og de eksisterende deltagere i konsortiet vurderes på den ene eller anden måde at kunne kompensere for Condotte, siger Michael Steinicke.

Han henviser desuden til, at EU-domstolen har taget stilling til en lignende sag fra anlægget af den nye bane mellem København og Ringsted, der bliver omtalt som "MT Højgaard-sagen". Aarsleff blev tildelt banekontrakten til cirka en mia. kroner foran et konsortium med MT Højgaard og Züblin. Det særlige var dog, at Aarsleff var prækvalificeret sammen med E. Pihl & Søn, der gik konkurs, inden tilbudsprocessen var overstået.

EU-domstolen kom frem til, at Banedanmark havde handlet korrekt ved at tildele Aarsleff kontrakten. Klagenævnet for Udbud, der havde bedt EU-domstolen tage stilling til sagen, fastslog senere det samme i en afgørelse.

- EU-domstolen kigger på, om der er tale om forskelsbehandling og om den pågældende aktør har haft en konkurrencefordel ved at ændre på sammensætningen i konsortiet. Det er lidt uklart, hvad EU-domstolen præcist tager højde for, når den skal vurdere, om der har været en konkurrencefordel. Men umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at det er tilfældet på Storstrømsbroen. Og så tror jeg ikke, at Klagenævnet for Udbud vil komme med en vurdering på Storstrømsbroen, der er i strid med en tidligere afgørelse, siger juraprofessoren.

Mulig smutvej
Klagenævnet og domstolene kan i princippet erklære kontrakten på Storstrømsbroen for "uden virkning" på et senere tidspunkt, hvilket indebærer, at kontrakten vurderes ulovlig og må ophæves.

For at undgå denne situation har Kammeradvokaten i notatet foreslået, at Vejdirektoratet gennemfører en såkaldt "profylaksebekendtgørelse". Det giver eventuelle klagere et vindue på ti dage til at komme med indvendinger. Sker det ikke, undgår man sanktionen "uden virkning".

Vejdirektoratet har endnu ikke oplyst en dato for kontraktunderskrivelsen med det italienske konsortium, efter forligskredsen gav grønt lys 31. januar.