23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

Når passiv brandsikring mangler ejerskab i byggeriet

Udfordringen er velkendt i branchen. Men på byggepladsen ser den anderledes ud.

Når passiv brandsikring ikke har en tydelig ejer, viser konsekvenserne sig hurtigt i udførelsen. Opgaven bliver sjældent planlagt som en selvstændig disciplin, men håndteres i praksis som en restydelse.

Fra entreprenørsiden er erfaringen klar: Det skaber fejl, ekstraarbejde og usikkerhed – både under udførelsen og i den efterfølgende drift.

Grænseflader skaber konflikter og spildtid

Problemerne opstår typisk i overgange mellem fag – eksempelvis ved gennemføringer og samlinger. Her er ansvaret uklart, og opgaver bliver skubbet rundt mellem entreprenører.

– Grænsefladerne er meget flydende i forhold til, hvem der skal hvad, siger Michael Dam, chef beregner og partner.

Konsekvensen er gentagne afklaringer og ikke-fakturerbare timer, hvor parterne forsøger at placere ansvaret. Samtidig bliver løsningerne ofte først håndteret sent i processen, hvor mulighederne for at gøre det rigtigt første gang er begrænsede.

Problemerne opstår, når det er for sent

Når passiv brandsikring ikke er tænkt ind fra starten, flyttes udfordringerne ud på byggepladsen. Her bliver løsningerne afhængige af plads, tilfældigheder og efterfølgende tilpasninger.

– Det er jo nogle gange billigst at tilrette i computermodellen frem for den virkelige verden, siger Michael Dam.

I praksis betyder det, at der må findes alternative løsninger undervejs – ofte med inddragelse af leverandører og supplerende dokumentation. I nogle tilfælde bevæger man sig væk fra præaccepterede løsninger, hvilket øger både kompleksitet og usikkerhed.

Dokumentation leveres – men bruges ikke

Efter afleveringen fortsætter udfordringen. Drift, kontrol og vedligehold er formelt et bygherreansvar, men bliver i praksis sjældent forankret.

Der afleveres dokumentation, men den omsættes ikke nødvendigvis til aktiv drift. Dermed mister bygningsejeren overblikket over, om brandsikringen fortsat fungerer efter hensigten.

Ansvar er nøglen – ikke kun viden

Flere i branchen peger på, at udfordringen ikke kun handler om viden – men om organisering.

Ifølge DIB bør passiv brandsikring i højere grad udbydes som en selvstændig entreprise. Det vil skabe en tydelig ansvarlig aktør på tværs af fag og reducere konflikter i grænsefladerne.

Fra entreprenørens perspektiv vil det samle ansvaret ét sted og sikre en mere ensartet kvalitet og dokumentation. Samtidig kan mange af de ændringer, der i dag opstår sent i processen, undgås, fordi løsningerne er tænkt igennem fra start. 

– Det er en typisk overset ting, siger Michael Dam.

Spørgsmålet er derfor ikke længere, om udfordringen findes – men hvem der tager ansvaret for at løse dem. Indtil det bliver tydeligt, vil passiv brandsikring fortsat blive håndteret som en restopgave – med de samme fejl, forsinkelser og ekstraomkostninger til følge.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|instance-web02