Hvis bilerne skal glide nemmere gennem myldretidstrafikken i København, Aarhus, Odense, Aalborg og andre af landets største byer, så handler det først og fremmest om at gøre det mindre attraktivt at benytte dem.
– Hvis man ønsker at noget ved trængslen, er der overordnet to redskaber, man kan anvende: For det første kan man øge kapaciteten, altså bygge flere veje eller udvide dem, hvilket ingen har intentioner om i de store byer. Den anden løsning er at mindske efterspørgslen ved eksempelvis at indføre road pricing på udvalgte strækninger, siger Harry Lahrmann, der forsker i trafik på Aalborg Universitet.
Lahrmann var desuden en del af Trængselskommissionen fra 2012-13, der havde til opgave at komme med initiativer til at nedbringe trængslen.
Udvidelse øgede ventetiden
I en ny opgørelse fra Vejdirektoratet fremgår det, at rejsehastigheden for biler er helt nede på omkring 8 km/t i gennemsnit i nogle dele af København. Men også i andre af de største byer kan det tage lang tid at komme frem med varebilen.
I byerne er politikerne med til at skabe langsomme vejstrækninger, da man prioriterer cyklister og gående over biler i øjeblikket, påpeger Harry Lahrmann. Men selv i en situation hvor det ikke var tilfældet, ville løsningen ikke nødvendigvis være udvidelser af vejene i centrum eller anlæg af helt nye.
– Det skyldes, at efterspørgslen vil stige. Tag for eksempel Motorring 3, der blev udvidet for at skabe bedre fremkommelighed. Efter udvidelsen er køerne blevet endnu længere end før, siger han.
Motorvejen Motorring 3 i hovedstaden blev udvidet fra to til tre spor i begge retninger i 2010 for cirka to mia. kroner. Men i 2016 viste en undersøgelse af Vejdirektoratet, der var lavet for fagbladet Ingeniøren, at rejsetiden var steget fra 22 minutter til 28 minutter på en udvalgt strækning fem år efter åbningen.
Potentiale i kloge signaler
Branchedirektør for anlægsentreprenørerne i Dansk Byggeri, Henrik Friis, har mere og bedre infrastruktur højt på sin politiske ønskeseddel.
Han nævner intelligente transportsystemer (ITS) som en forholdsvis billig løsning, der kan løsne op for trafikken i byerne.
– Intelligente lyssignaler og informationstavler kan være med til at dirigere trafikken uden om trafikpropper og være med til at øge fremkommeligheden, hvilket man er bedre til at udnytte i blandt andet Tyskland og Holland, siger Henrik Friis.
Harry Lahrmann sidder selv med i en projektgruppe, der er ved at udvikle mere intelligente lyssignaler. Han opfatter det også som en løsning med potentiale, men spår det alligevel ikke som en mirakelkur. Og han fastholder betalingsveje som den bedste løsning på trængsel i byerne.
– Jeg tror helt sikkert, at det (ITS, red.) ville have en effekt. Men ITS har det samme indbyggede dilemma som udvidelser af de eksisterende veje i tætbefolkede områder; Når det bliver nemmere at benytte, kommer efterspørgslen til at stige.
– Hvis man ønsker at noget ved trængslen, er der overordnet to redskaber, man kan anvende: For det første kan man øge kapaciteten, altså bygge flere veje eller udvide dem, hvilket ingen har intentioner om i de store byer. Den anden løsning er at mindske efterspørgslen ved eksempelvis at indføre road pricing på udvalgte strækninger, siger Harry Lahrmann, der forsker i trafik på Aalborg Universitet.
Lahrmann var desuden en del af Trængselskommissionen fra 2012-13, der havde til opgave at komme med initiativer til at nedbringe trængslen.
Udvidelse øgede ventetiden
I en ny opgørelse fra Vejdirektoratet fremgår det, at rejsehastigheden for biler er helt nede på omkring 8 km/t i gennemsnit i nogle dele af København. Men også i andre af de største byer kan det tage lang tid at komme frem med varebilen.
I byerne er politikerne med til at skabe langsomme vejstrækninger, da man prioriterer cyklister og gående over biler i øjeblikket, påpeger Harry Lahrmann. Men selv i en situation hvor det ikke var tilfældet, ville løsningen ikke nødvendigvis være udvidelser af vejene i centrum eller anlæg af helt nye.
– Det skyldes, at efterspørgslen vil stige. Tag for eksempel Motorring 3, der blev udvidet for at skabe bedre fremkommelighed. Efter udvidelsen er køerne blevet endnu længere end før, siger han.
Motorvejen Motorring 3 i hovedstaden blev udvidet fra to til tre spor i begge retninger i 2010 for cirka to mia. kroner. Men i 2016 viste en undersøgelse af Vejdirektoratet, der var lavet for fagbladet Ingeniøren, at rejsetiden var steget fra 22 minutter til 28 minutter på en udvalgt strækning fem år efter åbningen.
Potentiale i kloge signaler
Branchedirektør for anlægsentreprenørerne i Dansk Byggeri, Henrik Friis, har mere og bedre infrastruktur højt på sin politiske ønskeseddel.
Han nævner intelligente transportsystemer (ITS) som en forholdsvis billig løsning, der kan løsne op for trafikken i byerne.
– Intelligente lyssignaler og informationstavler kan være med til at dirigere trafikken uden om trafikpropper og være med til at øge fremkommeligheden, hvilket man er bedre til at udnytte i blandt andet Tyskland og Holland, siger Henrik Friis.
Harry Lahrmann sidder selv med i en projektgruppe, der er ved at udvikle mere intelligente lyssignaler. Han opfatter det også som en løsning med potentiale, men spår det alligevel ikke som en mirakelkur. Og han fastholder betalingsveje som den bedste løsning på trængsel i byerne.
– Jeg tror helt sikkert, at det (ITS, red.) ville have en effekt. Men ITS har det samme indbyggede dilemma som udvidelser af de eksisterende veje i tætbefolkede områder; Når det bliver nemmere at benytte, kommer efterspørgslen til at stige.
Læs mere: Sneglefart i de store byer
BREAKING