23948sdkhjf

450 millioner skal forvandle Nivå

Fredensborg Kommune tager fat på udviklingen af den nye udviklingsplan for Nivå Bymidte

De kommende år byder på store forandringer i nordsjællandske Nivå med det mest omfattende projekt i byens historie: En ambitiøs udvikling af Nivå Bymidte frem mod 2030, som byrådet i Fredensborg Kommune har afsat 450 mio. kroner til.

I første omgang skal der udarbejdes en strategisk udviklingsplan for bymidten.

Markant udvikling
Visionen er at skabe mere liv og aktivitet i bymidten ved at skabe bedre sammenhæng mellem byfunktioner, infrastruktur og byrum. Og derigennem udnytte Nivås mange potentialer som by - med blandt andet nærheden til Øresund og placeringen mellem skov og ådal samt en lang og stolt historie som teglværksby.

Med et "Generationernes Hus" er det eksempelvis visionen at samle ny skole, kulturhus, plejecenter og eventuel svømmehal og andre funktioner i Nivå Bymidte.

Processen for udviklingen af den strategiske udviklingsplan baseres på en omfattende samskabelse mellem arkitekter, byplanlæggere og andre fagfolk og borgerne i Nivå. Private investorer og centrale aktører vil også blive aktivt inddraget i at udvikle planen.

Store perspektiver
- Byrådet er enige om, at der er behov for en markant udvikling af det centrale Nivå. Vi er derfor både stolte og beærede over, at Realdania ser så store perspektiver i vores visioner for byen, at fonden vælger at støtte projektet med midler til en udviklingsplan, som er det første vigtige skridt på vejen, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) i en pressemeddelelse.

Han understreger, at implementeringen af den færdige udviklingsplan kommer til at strække sig over flere år.

Bevilling på 2,4 mio. kroner
Realdania støtter en bevilling på 2,4 mio. kroner arbejdet med den strategiske udviklingsplan.

- Nivå er et godt eksempel på en by med byens centrale funktioner placeret i byens midte, men hvor potentialet for liv og aktivitet ikke er udfoldet - samtidig med, at koblingen til den resterende by er utydelig. Derfor håber vi, at både udviklingsprocessen og selve den strategiske udviklingsplan kan være med til at inspirere andre byer med samme store potentiale som Nivå for at skabe en mere attraktiv og moderne bymidte, udtaler filantropidirektør i Realdania Anne Skovbro i pressemeddelelsen.

I slutningen af august var der borgermøde i Nivå Centret om planerne for udviklingen af byen. Med et fremmøde på cirka 500 borgere blev alle hidtidige rekorder for borgermøder i kommunen overgået.

I begyndelse af næste måned udsender kommunen en procesplan for det kommende arbejde med helhedsplanen.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094