DAGENS LEDER: Sig farvel til byrådet hvert fjerde år
Af Christian Brahe-Pedersen
Op til kommunalreformen i 2007 blev lokale folkeafstemninger brugt i stor stil i spørgsmålet om, hvilke kommuner der skulle slås sammen eller navnet på en kommende storkommune.
De lokale folkeafstemninger var imidlertid kun vejledende og ikke bindende for de pågældende byråd. Men nu lægger regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i et nyt lovforslag op til, at kommunerne kan udskrive bindende folkeafstemninger, når bare det ikke vedrører enkeltpersoner, skat, det kommunale budget eller overtræder love og omfatter statslige og regionale opgaver.
Hensigten med det kommende lovforslag er at give kommunerne flere demokratiske redskaber. Men det gør ikke nødvendigvis de bindende folkeafstemninger nødvendige for lokaldemokratiet.
For kommunerne har jo i mange år haft muligheden for at udskrive de vejledende folkeafstemninger, men ikke gjort synderlig brug af dem. Og da det kræver et flertal i byrådet for at udskrive de bindende folkeafstemninger, kan det tænkes at blive sager, som byrådet i forvejen er enige om, hvor borgerne spørges.
Det havde været en anden sag, hvis et mindretal i byrådet eller borgerne selv kunne kræve en folkeafstemning. Det ville for alvor udfordre byrådene.
Men det er jo netop humlen ved vores repræsentative demokrati. At vi vælger repræsentanterne til at træffe beslutningerne for os. Så kan vi straffe dem hvert fjerde år ved ikke at genvælge dem, hvis vi er utilfredse.
