23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Amager får stort alment byggeri

Tre er prækvalificeret til at byde på totalentreprise med et budget på 96 mio. kroner om almene ungdomsboliger og familieboliger

Byggekranerne er ikke færdige med at svinge over København.

På Amager skal der opføres et alment byggeri i form af Artillerihuset med 125 ungdomsboliger og seks familieboliger samt udenomsarealer på Rued Langgaards Vej 3 tæt på Københavns Universitet Amager og DR Byen.

Hvem, der skal stå for arbejderne, er endnu ikke på plads, men konkurrencen står mellem tre prækvalificerede team ledet af henholdsvis Dansk Boligbyg, Daurehøj Erhvervsbyg og Dylund Sørensen.

Det oplyser Tine Refsgaard, projektleder hos bygherren Fsb, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

De prækvalificerede er valgt mellem i alt ni anmodninger om prækvalifikation, og den interesse, er bygherren godt tilfreds med.

- Opgaven kom i udbud i december, så vi er meget glad for - qua tidspunktet -, at så mange bød interesse ind, siger hun.

Grundet antallet af anmodninger måtte der bruges en ekstra hverdag end ventet på at udvælge de prækvalificerede, fortæller hun og forklarer:

- For at honorere de mange ansøgninger fra højt kvalificerede teams, skulle vi bruge en ekstra dag på at komme ordentligt i mål.

Af den grund fik de prækvalificerede først besked i mandags og ikke som planlagt fredag i sidste uge.

Budget på 96 mio. kroner
De udvalgte team har nu frem til 14. marts til at arbejde på deres indledende tilbud. Herefter kommer der en forhandlingsrunde på tale.

Endeligt tilbud skal afleveres den 17. april og forventet tildeling er den 16. maj.

"Udbuddet gennemføres på baggrund af et overordnet skitseprojekt, hvor færdigprojekteringen påhviler den vindende tilbudsgiver", lyder det i prækvalifikationsmaterialet.

Der er tale om en totalentreprise i omvendt licitation med budget på 96 mio. kroner, fortæller Tine Refsgaard.

- Vi håber og regner med at komme i gang fra omkring 1. februar 2019 og så være færdig engang i november/december 2020, supplerer hun.

Ungdomsboligerne bliver et-rums, mens de seks familieboliger bliver to-rums boliger. Alle boliger indrettes med eget køkken og bad.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web03