23948sdkhjf

VR-succes skal stå på egne ben

BIM Equitys VR-aktiviteter er i vækst og skal nu leve videre under sit eget navn - Epiito

Interessen for virtual reality i byggebranchen er stor, og i løbet af foråret får BIM Equity endnu en kunde på cv’et, når virksomheden leverer og installerer sit VR Studio - en 3D virtual reality-biograf - i det nye Bloxhub i København.

Blandt kunderne er også de store sygehusbyggerier i Aalborg og Hillerød, Aarhus Arkitektskole og Saudi Eastern Municipalities, og for at sætte yderligere turbo på udviklingen skifter BIM Equity VR nu navn til Epiito.

Ambitionen er at vokse internationalt, dels gennem kerneproduktet VR Studio, dels ved lancering af nye produkter. I løbet af det kommende år lancerer Epiito blandt andet sin egen VR Cloud-løsning, der sammenkæder forskellige VR-platforme og gør det muligt at interagere på tværs af digitale enheder og softwareplatforme.

- Alt, hvad vi laver hos Epiito, handler i bund og grund om at muliggøre kommunikation og øge vidensdelingen mellem mennesker. Gennem prototyper skaber vi en virtuel platform, der bliver udgangspunktet for dialog mellem projektejere, rådgivere og brugere. Uanset, om du som rådgiver på et stort supersygehus-byggeri skal sikre, at dine løsninger lever op til sundhedspersonalets krav, er ansvarlig for byudvikling, er ejendomsudvikler, sælger eller vedligeholder produkter inden for industrien, hjælper virtuelle prototyper med at optimere processerne. Derfor udvider vi vores fokusområder til nye forretningsområder og nye lande, siger adm. direktør Jonas N Salih i en pressemeddelelse.

Fokus på Mellemøsten
Foruden de nordiske markeder retter Epiito i første omgang fokus på Mellemøsten. Epiito er udvalgt til at indgå i udenrigsministeriets eksportstøtte-program Vitus, hvilket betyder, at Epiito gennem hele 2018 får hjælp til at få hul igennem til nye kunder i Mellemøsten.

Som en del af eksportstøtten har Epiito opstillet et VR Studio på det danske konsulat i Dubai, så potentielle kunder kan stifte bekendtskab med teknologien på nærmeste hold.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141