23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Bagsværd, Gladsaxe, Horsens og Aalestrup

REGION HOVEDSTADEN

BAGSVÆRD

Fjernvarmeforsyning
Gladsaxe Byråd skal på sit møde på onsdag godkende et projektforslag fra Vestforbrænding for fjernvarmeforsyning af Solhusene og efterfølgende fjernvarmeforsyning af Bagsværd Bypark frem til Vadstrupvej.

Vestforbrænding vil i givet fald skulle investere 5,5 mio. kroner i nye fjernvarmeledninger og stik. 

GLADSAXE

Fjernvarmeforsyning
Gladsaxe Byråd skal på sit møde på onsdag se på et projektforslag fra Gladsaxe Fjernvarme for fjernvarmeforsyning af Gladsaxevej 384-400 i Gladsaxe Ringby.

Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler, at projektforslaget i et reducerede omfang godkendes, således at nybyggeriet (boligdelen) Gladsaxevej 384-400 fjernvarmeforsynes. Desuden anbefales det, at udgifterne på i alt 200.000 kroner til etablering af ny stikledning afholdes indenfor eksisterende anlægsbevilling 2018 til etablering af stikledninger.

REGION MIDTJYLLAND

HORSENS

Gå- og cykelbro
I oktober sidste år indviede Horsens Kommune en cirka 50 hektar stor indhegning ved Nørrestrand med udsætning af vildheste som den første del af udviklingsplanen "Nørrestrand - bæredygtig natur- og byudvikling".

Næste element bliver muligvis etablering af en bro for fodgængere og cyklister over Nørrestrand. fugletårn mm. Dette kan imidlertid ikke etableres, inden der er vished for, om anlæggene og brugen af dem påvirker naturen i væsentlig grad.

Horsens Byråd beslutter på sit møde i dag, om der skal gennemføres en miljøvurdering.

REGION NORDJYLLAND

AALESTRUP

Vejrenoveringer
Teknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune skal på sit møde i dag blandt andet tage stilling til frigivelse af de seks mio. kroner, der i år er afsat til vejrenoveringer, som gennemføres i forbindelse med kloakarbejder mv. Pengene skal bruges i Aalestrup, Overlade og Simested.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|