23948sdkhjf

Nedsivningsanlæg dør efter få år

De populære nedsivningsanlæg, der er etableret mange steder i det åbne land, fungerer ganske få år efter etableringen ikke mere. Det skal der findes en forklaring på, mener tidligere kloakformand

"Operationen lykkedes. Men vi måtte konstatere, at patienten var død".

Sådan lød konklusionen fra kloakmester Verner H. Kristiansen, efter at han havde tjekket et af en række nedsivningsanlæg i en omfattende undersøgelse, som brancheforeningen Danske Kloakmestre har sat i værk.

Når foreningen udstiller på sin egen udstilling, Kloakmessen 2018 i Messe C i Fredericia i dag og i morgen, bliver det blandt andet med fokus på de problemer, som mange grundejere oplever med spildevandsrensning i det åbne land.

- Danske Kloakmestre finansierer undersøgelsen, hvor vi vil finde årsagen til, at rigtig mange nedsivningsanlæg er gået døde efter alt for få år i jorden. Vi har gravet ned til nogle stykker, men vi mangler mange endnu for at gøre undersøgelsen optimal, siger Verner H. Kristiansen.

Mangler luft
Den foreløbige konklusion er, at døde anlæg generelt mangler udluftning på selve nedsivningen.

Uden luft fungerer systemet simpelthen ikke. Mange nedsivningsanlæg er placeret ude på en mark, fordi grundejeren ikke ønsker, at der skal grave i haven eller græsplænen.

- Det duer bare ikke, og det er ubegribeligt, at tekniske forvaltninger har godkendt det. Når der kører maskiner af den ene eller anden type på marken, bliver jorden over og omkring nedsivningsanlægget kompakt. Når der samtidig ikke er etableret udluftning, er det dødsdømt på forhånd, fastslår Verner H. Kristiansen.

En af de grund- og nedsivningsanlægs-ejere, der allerede har deltaget i projektet, er Per Andersen i Kielstrup ved Hobro. Han mener, at det nedsivningsanlæg, som han for år tilbage fik etableret og godkendt, i realiteten aldrig har fungeret.

Godt med en diagnose
- Jeg har faktisk kæmpet med det, siden vi fik det lavet. Da Verner H. Kristiansen gravede ned for at se på det døde anlæg, viste det sig, at der aldrig er taget højde for jordbundsforholdene på stedet. Vandet løber faktisk baglæns, fordi anlægget er placeret i en lavning, og en ler-bræmme lukker af for, at vandet kan komme væk, fortæller Per Andersen.

- Det får desværre ikke anlægget til at fungere, at vi er med i Danske Kloakmestres undersøgelse. Men nu kender jeg da årsagen til, at anlægget aldrig har fungeret. Man kan jo først behandle en sygdom, når man kender den. Derfor har det været en god oplevelse at have eksperten fra Danske Kloakmestre på besøg og få stillet en diagnose. I øvrigt uden at det har kostet mig en krone. Så jeg kan kun anbefale andre grundejere med ondt i nedsivningen at få tjekket deres anlæg, siger Per Andersen i Kielstrup.

Årsagen skal findes
- Det er en professionel ambition om at få kloakeringen i det åbne land til at fungere bedre, der har fået Danske Kloakmestre til at bekoste undersøgelsen. Vi mener, at det er nødvendigt at finde ud af, om årsagen til de dårlige nedsivningsanlæg er forkert placering, forkert etablering med manglende udluftning, for dårlige bundfældningstanke eller måske dårlig tømning, siger kloakmester Mikael Skov, som er medlem af bestyrelsen i Danske Kloakmestre.

- Det er jo ikke i orden at bruge ganske mange penge på et nedsivningsanlæg, hvis det viser sig kun at holde i fem eller syv år, hvorefter der skal bruges penge på anlægget igen. Derfor undersøger vi, om at det er lovgivningen på området eller udførelsen, det er galt med, forklarer Mikael Skov.
Sigh

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111