23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Glostrup-entreprenør leverer rekordoverskud

Det trækker ikke ned på bundlinjen, at Einar Kornerup har afviklet endnu et selskab i det foregående regnskabsår

Einar Kornerup A/S leverer et nyt rekordoverskud i regnskabsåret 2016/17, som blev afsluttet med udgangen af september.

Resultatet før skat på 27 mio. kroner er opnået, selv om Glostrup-entreprenøren har brugt regnskabsåret på at afvikle aktiviteterne i koncernens jyske selskab.

- Vi har stadig garantier stående, så de garantiarbejder, der måtte komme, vil vi selvfølgelig udføre. Men ellers er aktiviteterne lukket ned, siger adm. direktør Hans Christensen til Licitationen - Byggeriets Dagblad om den beslutning, der blev truffet for godt et år siden.

Fem procent er stadig et mål
I det foregående regnskabsår blev datterselskabet EK-Viktoria afviklet, og her er man nu ude af alle garantiforpligtelser.

Trods afvikling af aktiviteterne Einar Kornerup Jylland A/S går Einar Kornerup frem på toplinjen, mens det gennemsnitlige antal ansatte er steget med 11 procent til 221.

- Det er primært på håndværkersiden, og det er et udtryk for, aktiviteten er stigende, siger Hans Christensen om oprustningen.

Han erklærer sig overordnet tilfreds med regnskabet, selv om Einar Kornerup ikke indfriede de udmeldte forventninger i forhold til overskudsgraden.

- Vi lykkedes ikke med at nå de fem procent i år. Det er ikke noget, jeg ligger søvnløs over, men det er da stadig et mål, siger Hans Christensen.

- Vi adskiller os fra mange andre ved at have en stor egenproduktion inden for både beton, murere og tømrere. Det er måske årsagen til, vi heller ikke kan nå helt så højt op, som vi gerne ville.

En forsigtig udmelding
Einar Kornerup-direktøren var ikke selv opmærksom på, at koncernen slog sin egen indtjeningsrekord sidste år.

Og han kommer heller ikke med bombastiske udmeldinger om, at det indeværende år skal byde på nye rekorder i den retning.

- Vi har meldt ud, at vi forventer en uændret aktivitet og indtjening. Det er den lidt forsigtige udlægning af forventningerne, siger Hans Christensen, som kunne notere sig en ordrebeholdning på 735 mio. kroner ved regnskabsårets begyndelse.

I både det netop afviklede samt det kommende år har omsætningen fordelt sig nogenlunde ligeligt mellem nybyggeri på den ene side og ombygning samt renovering på den anden.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094