Byggebranchen er storforbruger af energi og producerer rundt regnet en tredjedel af alt affald i Danmark.
Med mere cirkulær økonomi vil branchen kunne blive mere bæredygtig. Men lovgivningen understøtter ikke genbrug og bæredygtighed i byggeriet.
Sådan lyder konklusionen i en ny rapport. Der er derfor brug for lovgivningsmæssige incitamenter til at tænke mere cirkulært, mener Bygherreforeningen.
- Rapporten viser, at de rammebetingelser byggeriet har, ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at man tænker cirkulær økonomi ind i byggeriet. For eksempel skal kommunerne opdele deres økonomi i anlægsøkonomi og driftsøkonomi.
- De to kasser må de ikke blande sammen, men det er der brug for, hvis man skal tænke i helheder og cirkulær økonomi, siger Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen.
Kostbare ressourcer
Hun mener, at bygherrerne i høj grad er klar til at tænke mere i cirkulær økonomi.
- Vi har længe arbejdet med energibesparelser. Skal man i endnu mere bæredygtig retning, skal man tænke mere i genanvendelse og i at bygge med brugte materialer, siger Hanne Ullum.
Rapporten, som er udarbejdet af Horten og Lauritzen Advising i samarbejde med Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar påpeger, at en af de største barrierer for udviklingen er, at lovgivningen reelt ikke understøtter eller fremmer, at byggebranchen kan bevæge sig i en mere cirkulær og dermed bæredygtig retning - blandt andet i forhold til at arbejde mere med genanvendelse af de kostbare ressourcer.
Fravær af regler
Regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi kom i juni i år med 27 anbefalinger til, hvordan Danmark kan skaffe sig en førerposition på det cirkulære felt.
Men der er stadig væsentlige lovgivningsmæssige barrierer for udbredelse af cirkulært byggeri i Danmark, fortæller Henriette Soja, advokat og partner i Horten.
- Set i lyset af tilkendegivelserne fra Advisory Boardet om cirkulær økonomi, må det desværre konstateres, at fraværet af regler eller ordninger, som støtter en mere bæredygtig retning betyder, at byggeriet har svært ved at agere anderledes, end det gør i dag, siger hun.
Se mod andre brancher
Henriette Soja nævner blandt andet, at det er vanskeligt at inddrage de såkaldte totaløkonomiske hensyn i offentlige udbud, hvor der tages hensyn til byggeriets fremtidige ressourceforbrug i anskaffelsesprisen.
- Det offentlige og den almene sektor har inden for de gældende regler svært ved at betale mere for et byggeri, når det opføres, selvom det kan være en god forretning på sigt. Desuden mangler der i dag en mærkningsordning for genbrugte eller genanvendte byggevarer, der kan fremme anvendelsen. Det vil ellers kunne være medvirkende til at afklare, hvem der har ansvaret for materialernes kvalitet, når de genbruges, siger hun.
I stedet foreslår hun, at man lader sig inspirere af andre brancher, hvor der er lovgivet eller givet støtte med det mål, at udviklingen skal gå i en bestemt retning. Eksempelvis er der på vindmølleområdet og for de private villaolietanke udviklet særlige regler om støtte og forsikring. Tiltag som samfundet i dag nyder godt af.
- Der er traditionelt to styringsmekanismer, der kan bringes i anvendelse, hvis man ønsker at påvirke et bestemt område i en bestemt retning. Den ene er en juridisk mekanisme, den anden en økonomisk, siger Henriette Soja.
V drøfter det gerne
Hos Venstre erklærer bygningsordfører Hans Christian Schmidt sig klar til at drøfte ønsket om at ændre lovgivning for bedre at understøtte cirkulær økonomi.
- Jeg vil gerne opfordre til, at blandt andet Bygherreforeningen laver et sæt håndgribelige ønsker til, hvad der skal ændres. Så kan vi som politikere forholde os til det. Vi tager også gerne en drøftelse om ønskerne i Bygningsudvalget, siger han.
Bygherrer efterlyser regler for cirkulær økonomi
Hvis byggebranchen skal tænke mere cirkulært. så er der brug for, at lovgivningen understøtter det, mener Bygherreforeningen