Salget af boligprojektet Ellens Høj i Skovby-Galten er netop skudt i gang, og det markerer samtidig opstarten af et nyt husfirma.
Dinboli A/S får adresse i Silkeborg og er stiftet af Allan Laursen, Dorte Jenning Sørensen og Jørgen Baastrup Nielsen.
Førstnævnte er forhenværende direktør i Lasse Larsen Huse, som han efter mere end 30 år forlod i oktober måned på grund af uenighed om strategien. Nu sætter Allan Børsting Laursen sig i direktørstolen i Dinboli, hvor forventningen er at påbegynde 40-50 huse i 2018.