Mellemlederen har længe været stemplet som en uddøende race på grund af ændrede virksomhedsstrukturer. I stedet bliver medarbejdere og team af ansatte i stigende grad selvledende.
Og selv om bindeleddet mellem ledelsen og medarbejderne stadig lever i bedste velgående, er der tydelige tegn på, at den type organisationsændringer for alvor er ved at bryde igennem på verdensplan.
Men det kræver ny viden hos de tilbageværende chefer, hvis udviklingen skal give bonus.
- Vi ser flere virksomheder eksperimentere med alternativer til den klassiske opbygning af organisationen. Derfor har vi lavet, hvad vi kalder, en organisatorisk zoo, hvor vi analyserer de sjældne arter inden for organisationsdesign. På den måde kan vi blive klogere på, hvordan de fungerer, og hvad der skal til, for at den flade og chefløse struktur bliver en succes, fortæller Dorthe Døjbak Håkonsson, der er professor ved Center for Organisatorisk Arkitektur ved Aarhus Universitet.
Z-generationen
De flade strukturer dukker op i vidt forskellige brancher.
Tanken er, at medarbejderne får større ansvar og medbestemmelse i produktudviklingen, så deres viden og ideer bliver udnyttet bedst muligt.
- Vi ser at en stærk drivkraft i arbejdet går igen hos medarbejdere i disse virksomheder. De knokler, fordi de elsker arbejdet og ikke, fordi de får besked på det. Status og løn baseres ofte på den enkeltes præstationer i stedet for på titel. Organisationen passer derfor godt til unge, der er vokset op med X-factor og karakterkonkurrence, og som ikke er bange for at stille sig op på en skammel og blive hørt, mener Dorthe Døjbak Håkonsson.
Dansk virksomhed forrest
Et eksempel på den udvikling er Ingeniørvirksomheden BIIR, der netop arbejder ud fra tanken om at frigøre medarbejderne mest muligt.
Virksomheden er organiseret med to formelle ledere - en i Danmark og en på kontoret i Ukraine, hvor 60 procent af de ansatte arbejder.
For hvert projekt oprettes et nyt team, som medarbejderne melder sig på efter ønsker og ekspertise. Den alternative struktur har været en stor succes for BIIR. Virksomheden blev stiftet i 2008 og er siden vokset til 250 ansatte og løser opgaver for blandt andet Vestas, Grundfos og Dali.
Vil bare lave det de er gode til
- Vi har mange ingeniører, som er kommet hertil, fordi de er trætte af store systemer, uendelige diskussioner, managementmøder og unødig diskussion. Det, de egentlig bare vil, er at lave det, de er gode til. Det lader vi dem gøre her i BIIR. På den måde har vi glade medarbejdere, og kunden får altid de mest kompetente hoveder til netop deres opgave, fortæller Jonas Bojer, der har stiftet virksomheden.
Ingen kontrol og tidligt fri
Ingen af medarbejdernes løsninger bliver kontrolleret af ledelsen, men alligevel opnår BIIR den højest mulige score på kundernes review i en nylig ISO 9001 certificering.
Færdiggøres et projekt før deadline, kan de medarbejdere, der arbejder på det, holde fri frem til den planlagte deadline med fuld løn - et lønniveau, der i øvrigt ligger højt for ingeniører.
Langt de fleste mennesker kan finde ud af at administrere et familieliv, ordne haven og planlægge privatøkonomien. Hvorfor er det så, at når de samme mennesker træder ind af døren på arbejdspladsen, skal de have en HR-chef til at bestemme, hvordan de skal opføre sig, en økonom til at sige, hvordan et budget skal se ud og en projektleder til at fortælle dem, hvordan arbejdet bedst gribes an, spørger Jonas Bojer.
Ny opgave for lederen
Men chefen skal til gengæld være klar over, at hans opgaver ændres, når medarbejderne i stadigt større grad leder deres egne arbejdsopgaver.
Det er også en af de ting den nyere ledelsesteori peger på.
- Man får friheden fordi man forpligter sig om en opgave man er fælles om. Til gengæld er det så ledelsens opgave at hjælpe medarbejderne med at være klare over, hvad deres fælles opgave er, har Anders Raastrup Kristensen forklaret om chefens nye rolle.
Inspiration til ny ledelse
Han er sammen med Michael Pedersens forfatter til bogen "Strategisk Selvledelse", der beskriver netop forskellen på lederes opgave i den traditionelle - eller måske ligefrem lidt gammeldags virksomhed - og opgaven i en organisation, hvor de ansatte leder sig selv.
- Lederne skal holde fokus rettet på medarbejdernes resultater og sørge for, at der er sammenhæng mellem deres personlige forståelser af de konkrete arbejdsgaver og virksomhedens overordnede, strategiske målsætning, forklarer Anders Raastrup Kristensen i bogen, som kan være en god inspiration, hvis virksomheden vil droppe mellemlederne.
Det kræver styring, hvis du vil droppe mellemlederne
Ansatte er trætte af store systemer, managementmøder og unødig diskussion, siger dansk virksomhed, som nøjes med to ledere til 250 ansatte. Men selvledelse kræver præcis styring