23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt laboratorium styrker NCC inden for geoteknik

Entreprenøren NCC har opgraderet laboratorium med overtaget mandskab og laboratorieudstyr fra Vejdirektoratet, der skal være med til at sikre virksomheden

En af landets største entreprenører, NCC, har opgraderet forretningen med et nyt geoteknisk laboratorium.



Efter NCC har vundet en rammeaftale på laboratorieydelser for Vejdirektoratet, er et eksisterende asfaltlaboratorium i Glostrup blevet udvidet med en geoteknisk afdeling og nye medarbejdere er kommet til.



- De nye faciliteter og medarbejdere bidrager til vores ambition om at være førende på det her område i branchen, og det er med til at sikre os en position helt fremme inden for udvikling, forskning og kvalitetssikring, siger Kristina Bolbro Agerholm, laboratoriechef i NCC Industry, der er koncernens division inden for vejaktiviteter.



Giver nye kunder

NCC blev i juni måned udpeget som vinder af en rammeaftale med Vejdirektoratet. Aftalen har en længde på to og et halvt år med mulighed for forlængelse op til fire år. Aftalen omfatter laboratorieydelser, herunder prøvninger, ringanalyser samt forsknings- og udviklingsopgaver, som Vejdirektoratet tidligere varetog selv.



Som en del af rammeaftalen har NCC overtaget laboratorieudstyr og 11 medarbejdere fra Vejdirektoratet. Cirka halvdelen af de nye medarbejdere er beskæftiget med test og analyser inden for geoteknik. Den anden halvdel gennemfører asfaltanalyser. Der var allerede en laboratorieafdeling med fokus på asfalt i virksomheden i forvejen, men et geoteknisk laboratorium med test af eksempelsivs sten og grus er et nyt tiltag i NCC.



- Vi får en håndfuld meget kompetente medarbejdere ind i virksomheden, der har mange års erfaring med geotekniske laboratorieprøver. Og ud over at vi servicerer Vejdirektoratet, tager vi også opgaver hos andre kunder på området med det nye laboratorium, fortæller Kristina Bolbro Agerholm.



Hun tilføjer, at NCC nu også kan klare en række test internt, som tidligere blev foretaget eksternt.



Beholder medarbejdere

Vejdirektoratet Medarbejderne, der overgik til NCC fra Vejdirektoratet, i forbindelse med rammeaftalen er fast tilknyttet entreprenørvirksomheden og fortsætter hos NCC, når rammeaftalen udløber om to og et halvt år til fire år.



Rammeaftalen blev værdisat til cirka 20 mio. kroner i udbudsmaterialet. Den begyndte officielt den 1. august i år.



NCC arbejder desuden på at få det nye laboratorium akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK), hvilket Vejdirektoratets laboratorium var. Entreprenøren forventer, at akkrediteringen er gennemført senest ved udgangen af december 2017.



- Det er et kvalitetsstempel, som viser, at man kan være sikker på at få arbejdet inden for geoteknik udført på en certificeret måde, siger Kristina Bolbro Agerholm.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141