23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Blovstrød, Odder, Aalborg og Hjørring

REGION HOVEDSTADEN



BLOVSTRØD



Rækkehuse og lave etageboliger

Allerød Byråd har vedtaget lokalplan 1-141 for boliger ved Teglskoven endeligt.



Byrådet besluttede i februar sidste år at udbyde et areal nord for Teglskoven til cirka 100 almene boliger i konkurrence, og lokalplanen er udarbejdet på baggrund af de indkomne bud og skitseprojekter. Lejerbo vandt konkurrencen med White arkitekter som totalrådgiver.



Området udlægges til helårsboligformål i form af rækkehuse og lave etageboliger, som indpasses i det omgivende landskab og indrettes med fælles grønne friarealer.



Det kuperede terræn og landskabelige kig spiller en væsentlig rolle i oplevelsen af området, hvorfor bebyggelsen skal placeres og udformes, så terrænformerne understreges og værdifulde landskabelige kig bevares.



REGION MIDTJYLLAND



ODDER



Projektering

OK-Fonden har bedt Odder Kommune stille kommunegaranti for et lån på tre mio. kroner, som skal bruges til forprojektering i forbindelse med opførelse af plejeboliger på arealet ved Stenslundcentret, og det sagde Odder Byråd forleden ja til.



OK-Fonden skal opføre op til 30 plejeboliger.



ODDER



43 almene familieboliger

Odder Byråd har godkendt skema A og dermed givet tilsagn om støtte til opførelse af 43 almene familieboliger i Kildegade i Odder.



Det er Boligselskabet Domea, der står bag byggeplanerne her, og der bliver tale om en boligbebyggelse i to etager.



Boligbebyggelsen udformes som tre længehuse med altangange mod nord og øst. 31 af de 43 boliger bliver 35 kvm store og indrettes med et værelse. De øvrige 12 får to værelser og bliver 57 kvm store.



REGION NORDJYLLAND



AALBORG



Etageboliger og parcelhuse

Aalborg Byråd har godkendt forslag til kommuneplantillæg 6.025 og lokalplan 6-3-107 Boliger, Carl Nielsens Vej, Frejlev, som herefter fremlægges i offentlig høring fra 1. december til og med den 26. januar næste år. 2018.



Lokalplanen omfatter den sidste etape af udbygningen i området øst for Griegsvej i Frejlev.



Den sydlige del op mod Nibevej kan anvendes til etagebebyggelse i op til to etager. Den resterende del af arealet kan anvendes til åben-lav parcelhusbebyggelse.



HJØRRING



Energirenovering

Hjørring Byråd besluttede forleden at imødekomme en ansøgning fra Vendsyssel Kunstmuseum om tilskud til energirenovering. Det drejer sig om et tilskud på 651.000 kroner, som blandt andet skal bruges udskiftning af nuværende utidssvarende og energikrævende halogenspots med LED-spots i alle udstillingsarealer samt skift af gamle lysstofrør til energirør. Desuden skal ventilations- og CTS-anlæg opgraderes.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14