23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Scandic har massive byggeplaner

Over 2.000 værelser fordelt på en håndfuld nye hoteller. Sådan lyder de danske byggeplaner i Scandic, der har kig på et par projekter mere og også er i gang med flere større renoveringer

Det er svært at rangliste de største hotelkæder i Danmark, for stort set alle udvider kraftigt i disse år.

Men i løbet af 2017 har privatejede Arp-Hansen - vistnok - overhalet Scandic, som er Nordens største med børsnotering i Stockholm.

Scandic har dog gode muligheder for ret hurtigt at tilbageerobre førerpositionen med flest værelser, for kæden er på vej med yderligere fem hoteller med cirka 2.200 værelser inden for de næste fire år.

I forvejen har Scandic omkring 4.100 værelser fordelt på 24 hoteller i 14 byer over det meste af landet.

- Det er i København og Aarhus, der er vækst, så det er dér, vi bygger. Vi er godt dækket ind og har ikke planer andre steder. Men vi svarer da pænt på alle henvendelser fra udviklere og investorer, faststår økonomidirektør Tonny Poulsen over for Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Hidtil største hotel på vej
Allerede næste år skal den første røde snor klippes over - i Kødbyen på Vesterbro i København. Her står 370 værelser snart klar. Bygningen er tegnet af Danielsen Architects, og den norske pensionskasse KLP bliver ejer. Scandic har en overordnet strategi om at koncentrere sig om driften og lade andre investere i murstenene.

Året efter, i 2019, er det planen at indvie Scandic Falconer på Frederiksberg blot et par kilometer væk.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.189