23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hotelmand med en praktisk tilgang

Søren Brøchner-Mortensen bygger nyt, renoverer gamle bygninger og indretter dem til hoteller. Det er hands-on ledelse, og ambitionerne er klare

Hotel SP 34 ligger ved enden af den parallelgade til Strøget i København, der i folkemunde bliver kaldt "Pisserenden". Men hotellet er alt andet end det, som øgenavnet signalerer for kvarteret.

Det er et topmoderne hotel for det lidt yngre publikum, et såkaldt boutique-hotel, hvor man kan købe ting, og i øvrigt tilkøbe ydelser efter behov.

Her møder vi Søren Brøchner-Mortensen, der er den ene halvdel af den anden generation i hotelfamilien Brøchner, som han og søsterens fader startede i 1982.

- Jeg er oprindeligt håndværker og udlært tømrer og med hensyn til hoteldrift og -udvikling er jeg helt autodidakt, fortæller den 51-årige hotelmand, der har placeret sig selv i hoteludviklerrollen i koncernen.

Han har en direktør til at sørge for den daglige hoteldrift.

- Det er udviklingen af bygninger og koncepter, som jeg synes er spændende, For mig er det vigtigt, at vi i vores hotelkoncepter afspejler det lokale, og det som bygningen oprindeligt blev brugt til, siger han over en kop kaffe i Hotel SP 34’s foyer.

Netop Hotel SP 34 bruger han som eksempel, fordi man her bor så tæt på andre mennesker:

- Det at man som gæst faktisk kan se, at der er nogen der bevæger sig i beboelsesejendommen på den anden side af gaden, gør hotellet nært og vedkommende for gæsterne, og vi forsøger at indrette det sådan, at man føler sig som værende i et lokalt miljø, og at man kan slappe af her, siger han.

Rent forretningsmæssigt har hvert af de fire hoteller i Brøchner Hotels hvert sit driftsselskab, samlet under en holding-konstruktion. Ejendommene som hotellerne er i, ejes i et ejendomsselskab, som også ligger under holding-koncernen. Således er hvert hotel for sig et selvstændigt resultatcenter.

Brøchner-koncernen blev i 2013 adskilt i to, således at Søren Brøchner-Mortensens søster fik to hoteller at køre videre med, og Søren Brøchner-Mortensen kunne køre videre med den vækststrategi, han arbejder med at gennemføre.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide det jeg gør, nemlig at udvikle, og så længe jeg har kræfterne til det, så vil det nok være det jeg gør, siger han.

Og Brøchner-koncernen har som resten af hotelsektoren medvind i disse år. Antallet af overnatninger er kraftigt stigende, og belægningerne på hotellerne er høje. Det betyder, at der er basis for flere hoteller i især de større byer. Der kommer alene i København 30 procent mere hotelkapacitet inden for de næste fem-seks år, og hvad så når vækstkurven flader ud?

- Jeg tror ikke, at vi vil se en ny finanskrise, som den vi oplevede i 2007-09. Men det er givet, at tiderne vil svinge, og at konjunkturerne vil ændre sig, og så vil der naturligvis blive kamp om gæsterne. Men hvis eksempelvis Københavns Lufthavne, krydstogtskibene og øvrige turisthverv holder vækstkurven, så vil der også fremover komme rigtig mange flere gæster til København, så jeg tror på det, siger Søren Brøchner-Mortensen.

Flere hoteller kommer til
Brøchner Hotels er i øjeblikket ved at bygge et yderligere hotel i Carlsberg Byen, som rent fysisk bygges af entreprenørselskabet Hoffmann.

- Også her skal vi forsøge at fortolke nærområdets og Carlsberg-familiens historie, Det bliver rigtigt spændende, siger han.

Men Søren Brøchner handler ikke kun i København. I Aarhus har man netop indlejet sig på en langtidskontrakt sammen med en række investorer, og her vil man omdanne det gamle Hovedbibliotek til et boutique-hotel og hostel.

- Det gamle hovedbibliotek er fredet, så der er rigtig mange hensyn at tage og en lang række krav, der skal overholdes, men vi tror, at det bliver rigtigt godt. Vi er lige i starten af processen, som fysisk ikke er gået i gang endnu, men det er også en opgave, vi glæder os meget til, siger Søren Brøchner-Mortensen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.173