23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rådgiver har ambitioner om 10 mio. kroner på bundlinjen

Det skal gerne ske inden for de næste to - tre år, men ambitionen er ikke et "helligt mål", fortæller direktør

Der er ikke planer om store udvidelser af medarbejderstaben hos Bang & Beenfeldt A/S, der i sit seneste regnskab er nået op på et resultat før skat på 8,6 mio. kroner.

I dag er virksomheden på omkring de 20 ansatte.

- Fordi man bliver dobbelt så mange, så tjener man typisk ikke dobbelt så mange penge, siger Anders Bang Olsen, adm. direktør i det rådgivende ingeniørfirma.

Han oplyser, at ambitionen er at komme op på et resultat før skat på 10 mio. kroner inden for to-tre år.

Samtidigt understreger han, at væksten ikke bare skal være for vækstens skyld.

Arbejdspladsen er i dag som en lille familie, og den kultur og det sammenhold ønsker man at holde fast i, understreger han.

Derudover er det vigtigt, at det fortsat skal være sjovt. Resultaterne kommer nemlig der - og ikke bare fordi, man har lavet en plan, mener han og understreger, at planer kan være gode at have, men at de skal være nemme at ændre.

Derfor er de 10 mio. kroner på bundlinjen heller ikke et "helligt mål", understreger han og påpeger samtidigt, at flere ting skal bringe dem positivt på vej.

- Vi vil nå det ved at blive endnu bedre til at vælge vores opgaver og få en god proces på dem, så omkostningerne bliver mindre, siger han.

I indeværende regnskabsår er forventningen et niveau lignende 2016/2017.

- Hvis vi kan holde niveauet, vil det være rigtig godt, siger Anders Bang Olsen og påpeger, at lige som i alle andre virksomheder kan opgavers forskydning spille ind.

Fokus på godt sammenhold
Han understreger, at der er en flad struktur i Bang & Beenfeldt og påpeger, at virksomheden strækker sig langt for at holde på medarbejderne, som omvendt er meget loyale.

Selv er Anders Bang Olsen anden generation i virksomheden. Han overtog i 2005 og har siden fået en partner ind, som også er en del af forklaringen på, hvorfor det går, som det gør, i virksomheden, understreger han.

Der er en god blanding af unge og ældre medarbejdere, og med til at dyrke sammenholdet er blandt andet den årlige studietur til udlandet.

Senest har virksomheden været på Færøerne, men også New York har tidligere modtaget besøg, fortæller direktøren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|