23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stort boligudbud er tættere på afgørelse

Fem er prækvalificeret til at byde på en hovedentreprise til anslået 350 mio. kroner på Skoleparken 1 i Bagsværd
De prækvalificerede
Følgende fem er prækvalificeret til at byde på hovedentreprisen på Skoleparken 1:
- Anker Hansen & co.
- Adserballe & Knudsen
- B. Nygaard Sørensen
- MT Højgaard
- NCC

Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har udbudt opgaven med at nedrive og genopbygge boliger til boligafdelingen Skoleparken 1 i Bagsværd.

Arbejderne er udbudt i hovedentreprise med en anslået værdi på 350 mio. kroner, og fem konkurrerer om opgaven.

Det gælder Anker Hansen & co., Adserballe & Knudsen, B. Nygaard Sørensen, MT Højgaard og NCC, oplyser Merete Nielsen, projektchef hos rådgivervirksomheden Wissenberg.

De fem er valgt blandt ni anmodninger.

HHM ansøgte, men trak sig, og de tre resterende blev ikke prækvalificeret. Prækvalifikationen var baseret på de fremsendte referencer, oplyser hun i en mail til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Forhandling på tale
Selve opgaven dækker ifølge prækvalifikationsmaterialet nedrivning af 248 eksisterende boliger samt genopførelse af 241 eksisterende boliger - herunder opførelse af 52 tilgængelighedsboliger.

- Bebyggelsen er bevaringsværdi, og kravet er derfor genopførelse af bebyggelsen på eksisterende fundamenter. Årsagen til det reducerede antal boliger er, at nogle boliger sammenlægges, oplyser Merete Nielsen.

Derudover omfatter projektet nedrivning af to erhvervslejemål inklusiv fælleshus samt opførelse af 36 nye boliger og et fælleshus.

Udbuddet af entreprisen gennemføres som udbud med forhandling, og de fem prækvalificerede har første tilbudsfrist den 28. november.

Herefter er der to-tre forhandlingsrunder frem til primo januar 2018. Endeligt tilbud skal efter planen falde den 9. februar, mens tildeling ventes den 2. marts 2018 med betinget kontrakt efter stand-still periodens udløb, oplyser Merete Nielsen.

Herefter kommer samprojektering på tale mellem den vindende entreprenør og totalrådgiver i perioden fra den 18. april - 1. oktober 2018, forklarer hun.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.082|instance-web01