Simpel succesopskrift bag Aalborgs forrygende byudvikling

Mange kender måske Aalborg fra den by Jakob Ejersbo skitserede i Nordkraft, hvor byens narkotikahærgede hovedpersoner boltrer sig i det industrielle Aalborg i begyndelsen af 90’erne. Det er umiddelbart efter den periode byens forvandling begyndte.

Aalborgs transformation fra industriby til uddannelses- og serviceby begyndte i midten af 90’erne. Fra kommunal side blev det besluttet, at havnen og Limfjorden, der adskiller Aalborg og Nørresundby, og som tidligere spillede en afgørende rolle for byens industri, nu i stedt skulle inddrages i udviklingen af byen, fordi den som infrastrukturelt knudepunkt ikke længere spillede samme afgørende rolle.

I et forsøg på at finde den bedste løsning for udviklingen, tegnede byens udviklere en såkaldt vækstakse, der går fra lufthavnen i Nørresundbys vestlige ende til universitetet i det østlige Aalborg. I det spænd arbejder og bor halvdelen af byen, og med fjorden som knudepunkt skulle byen vende fronten mod fjorden i stedet for ryggen.

- Vi placerede en del ungdomsboliger i vækstaksen, fordi vi spekulerede meget i at skabe liv på pladserne og imellem husene, og de studerende bruger pladserne mere. Vi ville skabe en god udsigt til vandet fra flere steder i byen, siger Christian Bjerg, der er direktør for By- og Landskabsforvaltningen på Aalborg Kommune.

På havneområdet i dag er der store grønne parker med Jomfru Ane Parken som det springende punkt ved foden af Limfjordsbroen. Derudover huser havneområdet også design- og arkitekthuset Utzon Center, et fornyet og revitaliseret Nordkraft, det nye koncerthus Musikkens Hus samt en stribe ungdomsboliger og kollegier.

Og lige præcis de blandede byfunktioner er ifølge Christian Bjerg en af nøglerne til, at planerne er blevet til virkelighed, og at folk rent faktisk bruger de åbne arealer.

I havnes vestlige ende ligger de ikoniske spritfabrikker, der i de kommende år skal omdannes til en ny bydel med kunstcenter, boliger, hotel og verdens største kunstværk i glas i hjertet af bydelen.

Kunstværket hedder Cloud City, og det bliver bydelen også kaldt. Det er Bjarke Ingels og tegnestuen Bjarke Ingels Group, der sammen med den lokale udvikler Martin Nielsen står bag projektet, og Bjarke Ingels mener, at Aalborg har fat i en holdbar opskrift for succes.

- Der er ingen tvivl om at Aalborg har en renæssance i øjeblikket. Byen har et sammenfald mellem handlekraft og selvtillid lige nu, som er ret interessant. Derudover er Aalborg med sin industrielle forankring på begge sider af havnen noget mindre nyttepudset end typiske danske byer. Det er noget af det, der gør, at man på spritfabrikken kan lave projekter med så meget karakter, siger Bjarke Ingels.

Sammen for byens bedste
Og handlekraft er der masser af. For at planer og hensigter skal blive til virkelighed kræver det at byens centrale aktører kan samarbejde, og det er en af byens største forcer, mener Christian Bjerg.

- Der er en fælles forståelse i Aalborg og Nordjylland af, at ingenting kommer af sig selv. Vi er nødt til at samarbejde og stille krav til hinanden, hvis der skal ske noget, men vi har en rigtig god forståelse for at begge parter skal have noget ud af det. Kommunen får en god by, og investorerne får gode investeringer, siger Christian Bjerg.

Det kommer blandt andet til udtryk i den nye bydel Cloud City, hvor forventningsafstemning har været altafgørende for at udvikler Martin Nielsen har kunnet løfte det meget ambitiøse projekt

- Vi har haft en genial dialog med kommunen fra starten af, hvor vi har trukket på samme hammel og indgået partnerskab for at få løst projektet for byens bedste. Hos kommunen har de været rigtig gode til at sige, hvad der kunne lade sig gøre, så vi har kunnet bruge tiden effektivt, fordi vi har vist, hvor vi har hinanden, siger Martin Nielsen.

Også Asger Enggaard, adm. direktør i A. Enggaard hæfter sig ved den særlige fandenivoldskhed hos både kommune og private aktører

- Samarbejdet er jo ikke nødvendigvis anderledes end i Aarhus, men viljen til at finde løsninger er bare enormt stor. Både myndigheder og private virksomheder vil løsninger, der er gode for fællesskabet, og ikke så meget, hvad der er nemmest for dem selv, siger Asger Enggaard og uddyber.

- Det er udtryk for et stort fællesskab i byen, men også at når man bor lidt udenfor landets centrum, lykkedes tingene kun, hvis alle trækker på samme hammel. Hvis andre kalder os Udkantsdanmark, får man viljen til at vise dem, at vi kan overleve.

Dygtige og heldige
Det hele er dog ikke gjort med en god strategi og kompromissøgende samarbejde. Byen har også været begunstiget af gode konjunkturer på de helt rigtige tidspunkter.

- Næst efter god strategi og planlægning er svineheld ikke at foragte. Man kan ikke styre alting, og der er meget i kombinationen af god planlægning og held, der har fået tingene til at gå op i en højere enhed, siger Christian Bjerg.