23948sdkhjf

Dagens fødselar: Det bedste udtryk for holdning - er handling

Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, fylder 60 år i dag

Når man træder ind på Michael H. Nielsens kontor fanger øjnene hurtigt to tekstlinjer på væggen med mottoet "det bedste udtryk for holdning - er handling!"

Alle, der kender blot en smule til Michael H. Nielsen som organisationsmand såvel som privatmand vil vide, at det motto i den grad er gennemgående for hans virke.

Michael H. Nielsen er handlingens mand, der ikke bruger tid på paraderne, men i stedet fokuserer på at skabe forandring, når for eksempel byggeriets kvalitet kritiseres. Det er også Michael H. Nielsen, der går forrest, når klimakampen kræver bygge- og anlægsbranchens engagement. Eller når den teknologiske udvikling kræver, at der bliver bygget bro mellem brancher og kompetencer.

Giver aldrig op
Det er resultaterne i hverdagen, der tæller. Når Michael H. Nielsen sætter sig i spidsen for en sag, har han vurderet, at den er værd at kæmpe. Og så bliver også kolleger og faglige netværk holdt til ilden. Han kræver meget af sig selv, giver aldrig op på en vigtig sag, og hans lidenskab og stålsatte fokus smitter, og derfor er mange dagsordener af byggeteknisk, energipolitisk eller uddannelsesfaglig art i høj grad blevet skåret afgørende til i hjørnekontoret i Nørre Voldgade.

Det er med andre ord kultivering af de landskaber han befinder sig i, som Michael H. Nielsen har taget med sig fra en uddannelse som landskabsarkitekt.

Boltrer sig med motorsav
Allerede som 29-årig fik organisationstalentet lov at udfolde sig, da han blev direktør for Danske Anlægsgartnere. Den fødte lobbyist fik her smag for det, som skulle vise sig at være en karrierevej i erhvervsorganisationernes verden.

Ud over anlægsgartnerne har også erhvervsjordbruget, gulvbranchen, træ- og møbelindustrien i Dansk Industri nydt godt af Michael H. Nielsens engagement og resultatsøgende lederskab. De sidste 17 år har byggeriet haft fornøjelsen af hans dedikeret indsats, først som direktør i Byggeriets Arbejdsgiver og siden 2003, som direktør i Dansk Byggeri.

Bygge- og anlægsbranchen er blevet en hjertesag for ham, og han stiller gerne op med sin store viden og erfaring, når det gælder branchens udvikling og udfordringer. Jobbet som direktør suppleres med en række bestyrelses- og udvalgsposter - hvor han er kendt for at være meget direkte og resultatsøgende i sin arbejdsform.

Opladningen til den hektiske hverdag i organisationsverden sker i familiens fritidshus i Provence - hvor han boltrer sig med motorsav, buskrydder og værktøj.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172