De ansatte i en entreprenørvirksomhed er produktionsapparatet, siger Erik Pedersen, som er direktør hos Arne Andersen, Vrå A/S. Virksomheden beskæftiger i dag omkring 130 ansatte, hvoraf de 100 er håndværkere.
Og det antal kunne godt have været højere, hvis ansættelsesfrekvensen skulle følge efterspørgslen. Men når de ansatte netop er produktionsapparatet, kan man som entreprenør ikke bare udvide det på samme måde, som en virksomhed i industrien kan åbne en ny linje i produktionshallen.
Sundhedstegn
Først skal de rigtige folk findes. Siden skal de integreres.
Og begge dele tager lang tid i øjeblikket, siger Erik Pedersen, som dermed ligger på linje med kollegaerne i branchen, der for nylig angav mangel på kvalificeret arbejdskraft som den største usikkerhed i forhold til forbedret indtjening fremover.
- Vi mærker, det er svært at udvide i den takt, vi gerne ville. Vi mærker også, der er bud efter de medarbejdere, vi har, men de har heldigvis valgt at blive hos os, hvilket vi både er glade og taknemmelige for og ser som et sundhedstegn for virksomheden, siger Erik Pedersen.
Produktionsapparatet er de ansatte
Det kræver en større indsats både at rekruttere og holde på de helt rigtige ansatte, siger Erik Pedersen