Byggeriet langer hårdt ud efter høringsfrister

En høring med svarfrist på ganske få arbejdsdage er uacceptabel og underminerer hele den demokratiske proces.

Flere af byggeriets organisationer gør nu fælles front med en hård kritik af den korte frist, der nogle gange er til at skrive et høringssvar.

Et af de nyeste eksempler er forslaget om at suspendere solcellepuljen for 2017, der betyder, at ingen investorer har haft mulighed for at sætte solceller op med støtte i 2017. Der var svarfristen på to-tre arbejdsdage og det er direkte uartigt, mener Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

- Vi ser gang på gang - særligt på solcelleområdet -at der er urimeligt korte høringsfrister. Selv for fagpersoner kan det være helt umuligt at sætte sig ind i et nyt lovforslag på så kort tid. Ofte virker det som om, vi kun bliver spurgt, fordi det skal man, siger hun.

Større risiko
Et andet eksempel er fra foråret, da regeringen skulle vedtage loven om afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg. Her fik høringsparterne besked lørdag 20. maj klokken 15.14 og med svarfrist onsdagen efter kl. 10.00 - altså i realiteten kun to arbejdsdage.

- Konsekvensen er, at man ikke kan nå en kvalificeret bearbejdning af forslaget, og derfor ikke give et kvalificeret svar. Ved nogle høringer kræver det, at vi tager kontakt til flere medlemsvirksomheder for at høre dem, hvordan et forslag vil ramme deres virksomhed, men det kan vi ikke nå, hvis fristen er så kort. Dermed bliver det hele mere risikobaseret, siger Camilla Damsø Pedersen.

Det er ikke kun Dansk Byggeri, der er utilfredse med de korte svarfrister. Også hos installatørernes brancheorganisation Tekniq ryster man på hovedet.

Systemet ud af kraft
- Vi har samme frustration. Generelt er det vores holdning, at er det en ekstraordinær situation, hvor der er nødvendigt med et straks­indgreb, så må der være en forkortet høringsperiode. Men ellers skal der være en rimelig svarfrist. Ellers sætter man hele høringssystemet ud af kraft, siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i Tekniq.

Af regeringsgrundlaget lyder målsætningen, at man i "tæt samarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer".

Men praksis forholder sig anderledes, oplever Simon O. Rasmussen.

- Jeg synes, det skrider alt for ofte. Vi ser for mange eksempler på, at man ikke lever op til sine egne ambitioner om rimelige frister, siger han.

Demokratisk problem
Afdelingsleder for Håndværksrådets afdeling for politik, udvikling og kommunikation, Frederik Faurby, bakker op om de to andre organisationers kritik.

- Vi oplever desværre jævnligt, at de formelle krav omkring høringsfrister ikke bliver overholdt, og så kan man undre sig over, at love og bekendtgørelser overhovedet bliver sendt i høring. Vi har et meget stort demokratisk problem, hvis politikere og embedsmænd ser høringer som en ren formssag. Desværre ser vi næsten tragikomiske eksempler på, at formaliteterne ganske vist overholdes, men at det sker på en måde, som reelt umuliggør kvalificerede høringssvar, siger han.

Et af de værste eksempler på en alt for kort høringsfase Frederik Faurby trækker frem, var da den nye udbudslov skulle behandles.

- Loven består af over 200 paragraffer ny og uhyre kompliceret lovgivning. Kravet om fire ugers høring blev rent formelt overholdt, men materialet blev sendt lige inden jul, så reelt blev de fire uger reduceret til to arbejdsuger. Det er meget kritisabelt, og den praksis kan ikke undgå at skade lovgivningens kvalitet, siger han.