23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Helsingør, Roust Varde og Odense

REGION HOVEDSTADEN

HELSINGØR

Byudvikling
Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget i Helsingør Kommune anbefaler, at Lokalplan 1.154 vedtages endeligt under forudsætning af, at der foreligger udbygningsaftaler med grundejer, som er Freja Ejendomme, vedrørende vejadgange ved byrådets behandling af sagen.

Lokalplanen muliggør byudvikling på det tidligere Helsingør Sygehus’ arealer, som inddeles i syv delområder med forskellige anvendelser. Lokalplanforslaget er udarbejdet som en rammelokalplan med byggeretsgivende bestemmelser for delområderne 1, 4 og 7. Delområderne 2, 3, 5 og 6 vil først kunne udvikles efter supplerende lokalplanlægning.

De omtalte udbygningsaftaler om vejadgange handler om en ny rundkørsel i krydset mellem Esrumvej og adgangsvejen til området, og den anden handler om et nyt ben på eksisterende rundkørsel mellem Lindevangsvej, Teglstrup Have og Dyresøvej.

REGION SYDDANMARK

ROUST

Opførelse af siloer
Ejerne af Vejrup Andels Grovvareforening a.m.b.a har bedt Varde Kommune om at få udarbejdet lokalplan for virksomhedens afdeling på Roustvej 241. Afdelingen i Roust er en foderstofvirksomhed og har brug for mere lagerkapacitet og mere plads til forarbejdning med mere. Foreningen ønsker blandt andet at opføre en række nye siloer.

Udvalget for Plan og Teknik gav forleden grønt lys for udarbejdelse af nyt plangrundlag som ønsket.

VARDE

Opførelse af Kirkens Hus
Varde Sogns Menighedsråd ønsker at opføre Kirkens Hus i Varde mellem kirken og præstegården på matr.nr. 44e Varde bygrunde. Menighedsrådet påtænker at sende projektet ud i en arkitektkonkurrence.

Menighedsrådet ønsker, at der åbnes for andre muligheder for byggeriets ydre fremtræden end i gældende lokalplan, så der kan anvendes en byggestil, som understøtter Vardes købstadsmiljø.

Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune så på henvendelsen fra menighedsrådet forleden og sagde god for, at der udarbejdes en lokalplan for opførelse af Kirkens Hus, hvis vinderprojektet ikke kan opføres inden for rammerne af den gældende lokalplan.

ODENSE

Boliger og plejehjem
Odense Byråd har besluttet at fremlægge lokalplan nr. 8-861 for boliger og service ved Vibelundvej i offentlig høring.

Lokalplanforslaget og det tilhørende forslag til kommuneplantillæg er udarbejdet for at udvikle et område ved Vibelundvej i Højstrup til et nyt byområde (Byen for Livet) med et bredt udbud af boligtyper, aktiviteter og tilbud til alle mennesker på tværs af generationer og livsfaser samt et specialplejehjem.

Lokalplanen vil give mulighed for opførelse af cirka 300 boliger i en-tre etager inklusive 100 boliger i plejehjem.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web01