Det har været en god oplevelse, at deltage i konkurrencen om helhedsplanen for Jernstøberiet i Ribe for Tegnestuen Vandkunsten, der sammen med Schønherr, Dansk Energimanagement & Esbensen og Urban Creators er blevet udpeget som vinder.
- Fagligt har det været en fantastisk udfordring at være med i konkurrencen. Hele skalaen og det at lave en ny fortolkning af den gamle by, så man ikke ødelægger den helt unikke karakter, byen har, men komplementerer den, har været meget interessant, siger partner i Tegnestuen Vandkunsten, Pernille Schyum Poulsen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Vi har været meget optaget af opgaven. Det er så enestående et sted, supplerer hun og understreger, at håbet nu er at komme med på næste skridt; udformningen af lokalplanen.