23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

El-firma henter flere lærlinge og ufaglærte til tykke ordrebøger

Høyrup & Clemmensen har har øget lærlingeoptaget og ansat flere ufaglærte for at følge med efterspørgslen.

En ny markedsanalyse fra brancheorganisationen Tekniq viser, at installationsbranchen har øget omsætningen med 3,1 procent i årets første seks måneder.

Hos installationsvirksomheden Høyrup & Clemmensen A/S med hovedsæde i København genkender man billedet af, at der er blevet mere at lave.

- Jeg vil anslå, at vi, som tingene ser ud lige nu, i år har en ordrebeholdning, der er fem procent større end på samme tidspunkt sidste år, siger adm. direktør Tom Lindquist.

Høyrup & Clemmensen har blandt andet den største fagentreprise på det såkaldte ESCO-projekt på Hvidovre Hospital, som er ved at blive energioptimeret.

Udfordringer med rekruttering
Den øgede aktivitet betyder dog også, at behovet for ekstra hænder bliver større og større.

- Der er tæt på fuld beskæftigelse på elektrikerområdet. I løbet af de seneste to uger har vi annonceret efter fem til otte mand både på de traditionelle jobportaler og på sociale medier som Facebook og Linkedin. Det er der kommet enkelte henvendelser ud af, men det er ikke nok, fortæller Tom Lindquist.

Han nævner desuden, at virksomheden udfører teknikentrepriser med vvs-virksomheder som underentreprenører, der også har udfordringer med at finde tilstrækkelig med faglært arbejdskraft.

Tom Lindquist mener dog ikke, at branchen har nået flaskehalse-niveau endnu.

- Der er vi ikke helt endnu. Vi klarer os ved at tænke anderledes og øge produktiviteten. Men vi begynder at være mere selektive med opgaver og påtager os ikke de samme risici som tidligere, siger han.

Kigger ikke udenlands - endnu
Høyrup & Clemmensen er begyndt at ansætte flere ufaglærte, hvor det er muligt.

- Der er en række opgaver, især logistiske, som ikke kræver en elektrikeruddannelse, og her er vi begyndt at bringe flere ufaglærte i spil. Og så har vi øget lærlingeandelen, så de nu udgør omkring 20 procent af den samlede arbejdsstyrke mod ti til 15 procent tidligere, siger Tom Lindquist.

Ifølge den nyeste årsrapport fra 2016 har virksomheden 110 ansatte.

Ifølge markedsanalysen fra Tekniq kigger flere danske installatører også mod udlandet, når de skal finde mere mandskab. Det har Høyrup & Clemmensen dog ikke gjort endnu, da el-virksomheden laver meget inden for service.

- På serviceopgaver er man mere alene, og mange kunder forventer, at der kommer en dansktalende medarbejder ud til dem. Men jeg vil ikke afvise, at det kan blive aktuelt på et tidspunkt, siger direktøren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web03