Der kæmpes om arbejdet i nedbrydningsbranchen

Nedbrydningsbranchen har i de senere år været ganske dygtige, når det gælder om at skaffe sig nye nicheområder indenfor det man kalder nedbrydning og sanering.

For de tider, hvor man kunne køre ud med en stor jernkugle for enden af en gittermastkran, er forbi. I dag stilles der helt andre krav til nedridning af gamle bygninger.

Udover helt andre dokumentationskrav, stilles der også skrappe krav til håndteringen af de miljøfarlige stoffer, som findes stort set overalt i gamle bygninger, lige fra malingen på dørkarmene til bly i vinduer og asbest i lofterne, pcb i fugerne og meget andet.

Nedbrydningsbranchen har ikke været sene til at gribe handsken og byde ind med certificeringer og så videre, så virksomhederne kunne få en god del af denne kage, der anslår til at være op mod et par milliarder kroner værd i omsætning.

Resultater går tilbage
Der tjenes også penge i branchen, men det er ikke en overvældende god forretning, hvis man ser overordnet på det. Spørger man formanden for Dansk Byggeris Nedbrydnings- og Miljøsaneringssektion, Thomas Kingo, så skyldes det flere ting:

- Vi har faktisk det højeste aktivitetsniveau, vi har haft i en årrække, og det er jo positivt. Faktisk er det sådan, at det kan være svært at skaffe folk til at løse opgaverne, og det er lidt af en hæmsko for vækst, og desuden konkurreres der altså på livet løs om opgaverne, siger Thomas Kingo til Licitationen Byggeriets Dagblad.

Nogen konsolidering
Thomas Kingo har sammen med en lille flok kolleger været en af foregangsmændene, når det gjaldt om at få virksomhederne i branchen til at indrette sig på nye tider med certificeringer og dokumentationskrav.

Han mener at konkurrencen er den primære årsag til, at indtjeningen ikke er højere, og at priserne derfor presses ned.

Men faktum er også, at der har været tale om en vis konsolidering i markedet, og det er ikke i alle tilfælde gået lige godt. Flere af aktørerne har været i gang med at rydde op i organisationen og optimere på de interne procedurer. En verserende sag om påstået karteldannelse - primært i form af udveksling af priser i branchen har formentligt også været medvirkende årsag til et udbredt ønsker om at have styr på de interne processer rundt om i virksomhederne.

Samlet set falder resultatet før skat i branchen med 12 procent. Det primært båret af relativt store fald i resultaterne hos nogle af de større aktører i segmentet. Tre ud af de ni aktører, analysen sætter under lup, forbedrede resultatet før skat i seneste regnskab - men altså ikke nok til at trække branchen frem som helhed.

- Vi arbejder meget seriøst med mijødelen. Vi arbejder med det nye videncenter og hvordan vi får folk, herunder kommunerne til at bruge centret, når de har behov for det. Niveauet af viden er dog steget i en række af kommunerne, når det gælder udbud af nedbrydningsopgaver, det kan vi tydeligt mærke, men der er også behov for at andre bliver løftet, siger Thomas Kingo. Han tilføjer at især cirka en håndfuld kommuner virkeligt har løftet sig og har fået rigtigt godt styr på udbudsmaterialet og på de oplysninger der skal til, for at entreprenørerne kan udfærdige et tilbud, der kan holde.

Mere kontrol
Sektionens kontrolordning bliver nu desuden gjort mere fleksibel, således at man kan få flere uvildige kontroller, hvis man ønsker det.

- Et andet element er arbejdsmiljøet. Det har vi meget fokus på, og derfor indleder vi nu også en dialog med arbejdstilsynet, tilføjer han.

Med hensyn til miljøsaneringen, så ser Thomas Kingo en udvikling hen i retning af en industrialisering af de ofte udfordrende processer:

- Det er klart at over tid bliver dette arbejde mere effektivt qua nye metoder, og det er en stor fordel for alle, og det vil også hjælpe på både priser overfor bygherren, og på bundlinjen hos den udførende, fordi det kan gøres effektivt, siger han, og tilføjer at miljøsaneringen formentligt har tilføjet 30-40 procent i aktivitet - og dermed omsætning hos entreprenørerne, set over tid.