23948sdkhjf

Rockwool køber jord til ny svensk fabrik

180.000 kvm stor grund uden for Stockholm skal ruste stenuldsproducenten til fremtidig ekspansion

Den danske isoleringsgigant Rockwool tager første skridt for at imødekomme en stigende efterspørgsel på stenuldsløsninger i Sverige.

Rockwool underskriver således i næste uge købsaftalen på en 180.000 kvm stor grund i Eskilstuna, der ligger godt 100 km vest for Stockholm.

- Med denne investering sikrer vi, at vi også i fremtiden kan imødekomme det svenske markeds stadig stigende efterspørgsel på stenuldsløsninger, siger senior vice præsident i Rockwool-koncernen, Henrik Frank Nielsen, i en pressemeddelelse.

Rockwool offentliggjorde allerede i februar, at stenuldsproducenten havde konkrete planer om investeringer i USA, Rumænien og Sverige. Dog uden at komme de konkrete planer om fabrikker nærmere.

Rettidig omhu
En kommende fabrik er da heller ikke nået meget længere, for Rockwool understreger, at opkøbet af jord i Sverige er udtryk for rettidig omhu og skal ruste koncernen til at skabe mere vækst.

Derfor går arbejdet med at indhente de nødvendige tilladelser i gang med det samme, så forberedelserne er på plads, når koncernen beslutter sig for at investere yderligere.

Danske og norske fabrikker
Rockwool havde produktion i Sverige frem til 1976, men i dag forsyner det nuværende svenske salgskontor sine kunder med isoleringsprodukter produceret på de danske og norske fabrikker.

Men der er nu så meget vækst på isoleringsforretningen i Sverige, hvor byggeriet udvikler sig i højt tempo, at en kommende fabrik vil være rentabel.

Investeringer

Rockwool koncernen har de seneste år investeret i eksisterende og kommende produktionsanlæg.

Udover Polen, Holland og USA har stenuldsprocenten så sent som i efteråret 2015 investeret i en ny produktionslinje på sin danske fabrik i Øster Doense ved Hobro.

I juli 2017 startede koncernen produktionen på en ny fabrik for akustiske loftplader i USA.

Koncernen er også ved at bygge en ny fabrik i West-Virginia, hvor der er planlagt produktionsstart i 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.332