23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeprojekter på vej

Læs i dag om nyt fra Brønderslev, Sorø og Mariager

REGION NORDJYLLAND



BRØNDERSLEV



Boliger og butikker

Boligselskabet Domea, Svend Aage Christiansen A/S og Arkitektfirmaet Finn Østergaards Tegnestue A/S ønsker at etablere et nyt bolig- og detailhandelsprojekt på Banegårdspladsen i Brønderslev, hvor der i dag ligger en nedlagt retsbygning, ejendomme tilhørende PostDanmark samt en række parkeringspladser.



Projektet omfatter opførelse af cirka 100 boliger i varierende størrelser samt en dagligvarebutik og areal til andet detailhandel eller liberale erhverv.



Størstedelen af boligerne ønskes opført som alment boligbyggeri. Boligerne ønskes opført i otte "tårne", der er sammenbygget to og to af et fælles trappe- og elevatortårn.



Boligerne bygges delvist på en plint, der udgør et delvist underjordisk parkeringsbånd. Boligtårnene ønskes opført i op til syv etager mod Nørregade og Banegårdspladsen.



Dagligvarebutikken inkl. areal til udvalgsvarehandel eller andre erhverv foreslås placeret delvist på den nuværende postgrund og delvist på Banegårdspladsen.



Målsætningen er, at Banegårdspladsen skal fungere som et ankerpunkt i midtbyen med liv og aktivitet.



REGION SJÆLLAND



SORØ



Ny institution

Sorø Byråd har vedtaget Lokalplan SK 54 - Blandet bolig og erhverv ved Lynge Eskilstrup endeligt.



Lokalplanen dækker et areal på cirka 15.000 kvm og omfatter ejendommen på Skælskørvej 34, tidligere kendt som Kongskilde Friluftsgård.



Den nye ejer, Solutio Ejendomme ApS, ønsker, at etablere en privat bo- og behandlingsinstitution med dagtilbud for personer med svære psykiske og sociale problemer.



Beliggenheden i et naturområde med mange muligheder for friluftsaktiviteter er erfaringsmæssigt en stor kvalitet for disse borgere.



REGION NORDJYLLAND



MARIAGER



To boligparceller

Byrådet i Mariagerfjord Kommune har tidligere på året besluttet at iværksætte udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg ved Lyngbakken, Hadsund Syd, med henblik på udstykning af en parcelhusgrund og opførelse af bolig i Haderup by.



Lokalplanområdet omfatter to boligparceller, hvoraf den ene parcel allerede er bebygget med et énfamiliehus.



Området udgør i alt cirka 4.500 kvm og den nye boligparcel cirka 2.900 kvm.



Med lokalplanen overføres arealet fra landzone til byzone.



Området kan bebygges med i alt to parcelhuse i højst to etager og 8,5 meter.



Den sydligste del af lokalplanområdet er omfattet af indvindingsområde for Hadsund Syd Vandværk.



Lokalplanen følges op med en privatretlig servitut, der bestemmer, at området ikke må forurenes med pesticider og andre miljøfremmede stoffer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156