23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Himmelev, Haderslev, Ikast, Brande, Hjallerup og Dybvad

REGION SJÆLLAND

HIMMELEV

Belysning

Roskilde Byråd har godkendt forvaltningens indstilling om fordeling af midler fra Idrætsfacilitetspuljen og frigivelse af midler efterår 2017.

Det blev til blandt andet knap 69.000 kroner til etablering af fitnessslokaler i Gundsølillehallen, knap 21.000 kroner til belysning af udendørsarealet i Himmelev Rideklub, et tilsvarende beløb til floorballbander til Idrætsforeningen Ahorn, godt 43.000 kroner til renovering af Roskilde Bueskytteklubs skydeanlægs stativer til skydeskiver og godt 232.000 kroner til etablering af overdækkede udslagssteder på Roskilde Golfklubs Driving Range.

REGION SYDDANMARK

HADERSLEV

Genbrugsplads

Haderslev Byråd besluttede i december sidste år, at kommunens nye genbrugsplads skal placeres ved Knavvej i den sydlige del af Haderslev by.

Den nye genbrugsplads skal afløse den eksisterende genbrugsplads som ligger ved Fjordagervej.

Det er tanken, at den nye genbrugsplads skal have en mere aktiv rolle i forbindelse med den enkelte borgers opfattelse af affald som ressource.

Derfor skal pladsen rumme muligheder for aktiviteter som undervisning, butik, udstilling, møde, kontor og andre publikumsvenlige foranstaltninger i forbindelse med de mere klassiske genbrugspladsaktiviteter som affalds-håndtering og sortering samt kompostering med videre.

Der skal ændres i kommuneplanen, for at den nye genbrugsplads kan anlægges som planlagt, og Haderslev Kommune skal gennemføre en fordebat med indkaldelse af ideer og forslag til planlægning.

Udvalget for Plan og Miljø besluttede forleden at sætte gang i den proces.

REGION MIDTJYLLAND

IKAST

Etablering af legepladser

Teknik- og Miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune har godkendt, at der anlægges en legeplads i Ikast mellem Peter Bonnéns Vej, Asger Jorns Vej, Henry Heerups Vej.

Og samtidig en legeplads ved fjernvarmeværket på Birkevej i Engesvang og en legeplads legeplads i Centerparken i Brande.

Teknisk Område har valgt at udbyde legepladsprojekterne i en omvendt licitation, hvor legepladsproducenter bliver bedt om at lave tre forholdsvis ens legepladser bedst muligt inden for den givne økonomiske ramme.

BRANDE

Bålplads og legeplads

Teknik- og Miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune har givet tilladelse til, at der etableres et fællesareal med grillpavillon, terrasse, bålplads, siddevold og legeplads på Blåhøj Stationsvej 30 som ansøgt af Blåhøj beboerforening.

REGION NORDJYLLAND

HJALLERUP

Akkumuleringstank og pumpebrønd

Hjallerup Fjernvarme har bedt Brønderslev Kommune om at stille kommunegaranti for optagelse af et lån på 10 mio. kroner til finansiering af varmepumpe, akkumuleringstank og pumpebrønd.

Hjallerup Fjernvarme ønsker at installere en ny gasdrevet varmepumpe på deres anlæg i Klokkerholm, som skal bidrage til reduktion af tab i ledningsnettet mellem solvarmeanlægget i Hjallerup og værket i Klokkerholm. For at optimere den generelle udnyttelse af solvarmeanlægget i samspil med den ny varmepumpe, ønsker Hjallerup Fjernvarme desuden at etablere en ny kolddrift akkumuleringstank ved siden af den nuværende akkumuleringstank ved solvarmeanlægget. Endelig ønskes etableret en ny pumpestation for at skabe mere sendetryk i returledningen fra Hjallerup til solvarmeanlægget.

Ansøgningen er på Brønderslev Byråds dagsorden til mødet i dag.

DYBVAD

Områdefornyelse

Frederikshavn Kommune har søgt Udlændinge-, Integrations- og boligministeriet om reservation af midler til områdefornyelse i Dybvad i årene 2018-2022, og ministeriet har godkendt en reservation på 1.100.000 kroner.

Pengene skal suppleres med en egenfinansiering fra Frederikshavn Kommune på 2.200.000 kroner, og desuden er det en betingelse for at få støtten, at Frederikshavn Kommune inden den 1. april 2018 har udarbejdet et områdefornyelsesprogram i samarbejde med lokale borgere og interessenter fra det pågældende område.

Økonomiudvalget bekræftede på sit seneste møde, at der udarbejdes et områdefornyelsesprogram med henblik på at udnytte reservationen på 1.100.000 kroner til landsbyfornyelse i Dybvad.

Områdefornyelsen forventes blandt andet at komme til at omfatte forskønnelse af midtbyen omkring gaderne Aalborgvej, Jernbanegade, Winkelsgade og Tværvej med ny beplantning, belægning, facaderenovering, små pladser til ophold og forstærkning af forbindelsen mellem Dybvad Søpark på den ene side og Hal/Skole/Indkøb/Service på den anden side.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|instance-web01