23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Avedøre, Hillerød, Kalundborg og Nyborg

REGION HOVEDSTADEN

AVEDØRE

Nye omklædningsrum
Opgaven med at etablere nye omklædningsfaciliteter på Avedøre Stadion har været i udbud, og tilbuddene der indkom oversteg de 10,9 mio. kroner, Hvidovre Kommune har afsat, betragteligt.

Teknik- og Miljøudvalget har set på sagen og anbefaler, at licitationsresultatet forkastes. Udvalget anbefaler endvidere, at der laves en beregning på andre alternative typer af materialevalg til facaderne end den valgte, på opførelse af pavilloner i forskellige kvaliteter og om andre organisationsformer, herunder OPP, kan indgå i projektet.

Projektet, der har været i udbud, omfattede etablering af seks nye omklædningsrum, et boldrum samt en uopvarmet foyer.

HILLERØD

Ny toiletbygning
Miljø- og Teknikudvalget i Hillerød Kommune skal på sit møde i morgen tag stilling til, om en ny toiletbygning på Torvet skal placeres oven på den eksisterende underjordiske toiletbygning, og om der skal udarbejdes et skitseprojekt for byggeriet til efterfølgende godkendelse.

Toiletbygningen skal indrettes med handicaptoilet, to almindelige toiletrum samt teknikrum.

Arbejdet med at opføre toiletbygningen vil ifølge planerne komme i udbud.

REGION SJÆLLAND

KALUNDBORG

Sammenlægning af institutioner
Kalundborg Kommune planlægger at sammenlægge daginstitutionerne Vesterbjerggård Børnehus og Børnehaven Hækkemosen i Snertinge, og sagen er på dagsordenen, når Børn- & Familieudvalget holder møde på onsdag.

Sammenlægningen kan gennemføres ved, at Børnehaven Hækkemosen lukkes og Vesterbjerggård Børnehus samtidig udvides ved at inddrage disponible lokaler i det tidligere jobcenter.

Udvalget skal tage stilling til, hvilken af tre modeller for ombygning af førstesalen, der skal arbejdes videre med. Forvaltningen indstiller, at man vælger model 2, som går ud på at cirka halvdelen af det disponible areal svarende til 145 kvm nyindrettes til aktivitetsrum, et kontor, et lille mødelokale og et depot. 

REGION SYDDANMARK

NYBORG

Boligbebyggelse
Lokalplan nr. 280 - Boligbebyggelse og lystbådehavn på Midtermolen i Nyborg Havn indstilles nu til endelig vedtagelse i Nyborg Byråd med nogle justeringer foranlediget af høringssvar. Økonomiudvalget har sagen på dagsordenen i dag.

Lokalplanen gør det muligt at opføre en spændende og varieret bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet, der opfylder intentionerne i Helhedsplan 2016 for DSB-arealerne i Nyborg Havn. Bebyggelsen bliver anden etape af udviklingen af Midtermolen.

Der kan opføres cirka 64 boliger i tre og fire etager med et boligetageareal, der ikke må overstige 6.500 kvm.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187|instance-web03