23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Tastum, Kjellerup, Hobro og Hjørring

REGION MIDTJYLLAND

TASTUM

Klimatilpasning
Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune besluttede på sit seneste møde at indstille til byrådet, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 385.000 kroner til klimatilpasning i Tastum, hvor der i Klimatilpasningsplanen for Viborg Kommune er udpeget et risikoområde.

I forbindelse med kraftig regn er der risiko for afstrømning af vejvand, og for at styre afledningen er det tanken at etablere en grøft langs Tastumvej, som tilsluttes regnvandssystemet i Tastum. Dertil kommer etablering af et dige syd for Toften.

KJELLERUP

Aktivitetsområde
Silkeborg Byråd bevilgede forleden 2,5 mio. kroner til anden etape af aktivitetsområdet ved Bjerget i Kjellerup - Arena Park.

Med bevillingen kan der blandt andet etableres en træningsplads i gummi til for eksempel yoga og gymnastik, et træningsområde i sand til for eksempel bold- og badmintontræning og en streetbasketbane i asfalt.

REGION NORDJYLLAND

HOBRO

Nyt boligområde
Mariagerfjord Byråd har vedtaget Lokalplan 112/2017 for et boligområde ved Hostrupvej i Hobro endeligt.

Lokalplan omfatter et cirka 1,5 hektar stort areal med plads til cirka 30 mindre boliger i tæt-lav bebyggelse.

HJØRRING

Udstykning
Ejeren af et område ved Halvorsmindevej øst for Odbjergvej i Hjørring har gennem en årrække ønsket at udstykke et cirka seks hektar stort areal til åben-lav boligbebyggelse. Forskellige planlægningsspørgsmål, herunder om adgangsforhold, har betydet, at sagsbehandlingen har været lang, men nu anbefaler administrationen, at Lokalplan nr. 104.1110-L07 vedtages endeligt med den tilføjelse, at der skal være en adskillelse mellem Odbjergvej og den nye adgangsvej fra Halvorsmindevej, så der ikke er forbindelse for kørende mellem de to veje.

På onsdag er sagen på økonomiudvalgets dagsorden.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04