SLA-direktør vil tænke byliv før bygninger

Da Mette Skjold, adm. direktør hos landskabsarkitekterne SLA, var nyuddannet arkitekt i 2001 vidste hun allerede, at hun ville arbejde med at skabe byer og byudvikling.

- At arbejde med by- og stedudvikling er interessant, fordi det også har et politisk ærinde og en politisk forankring. Alt det med, at vi som arkitekter er med til at skabe nye og bedre samfund - det tiltrak mig; mere end at skabe nye værker eller bare et hus, der stå et sted, siger hun til Licitationen.

Det, der drev den i dag 44-årige direktør, var den stærke politiske forankring, som landskabsarkitekturen også har.

- Jeg var inspireret af den politiske retning, landet tog på det tidspunkt: Hvordan kan man for eksempel som arkitekt skabe byer og byrum, der fordrer bedre og øget integration, både på tværs af nationaliteter, generationer og indkomstlag, siger Mette Skjold.

Hun er adm. direktør og partner i en virksomhed, hvor hun sammen med sine to partnere, designdirektør og grundlægger professor Stig L. Andersson og CCO Rasmus Astrup, er en af Danmarks største fortalere for naturlig bæredygtighed og såkaldt ’naturbaseret design’.

I begyndelsen og midten af 00’erne var hendes valg også en reaktion på, at landet var ved at lukke sig om sig selv.

- Der var ønsker om at lukke grænser og de nationalistiske tendenser blev mere fremherskende. Det valgte jeg via mit arbejde at protestere imod. Det er jo nogle år siden, men det har været en bærende værdi for mig, siger Mette Skjold.

Kaos og orden
Hun er fortsat fascineret af - og har det som en del af sit værdisæt - at arkitektur og arkitekter kan bidrage til et bedre samfund og skubbe til en adfærd hos mennesker.

At man skaber rum og bygninger og byer, hvor man tillader lige grader af kaos og orden. Og giver plads til de uformelle møder. Som da man for nogle år siden skabte en skøjtebane på Kgs. Nytorv.

- De rammer, vi som arkitekter kan være med til at skabe, og som giver mulighed for de naturlige møder mellem høj og lav, er et vigtigt fundament i vores land og for vores demokrati, siger hun til Licitationen. 

Er brug af naturen også noget med at inddrage det uforudsigelige? 
- Natur vil altid justere sig i forhold til konteksten. Det handler både om, hvordan naturen bruges, om jordforhold og hvordan klimaet ændrer sig. Både det sociale og miljømæssige kommer i spil. Og så bidrager landskabsarkitekturen jo også til en økonomisk værdiforøgelse, siger Mette Skjold, og nævner Sønder Boulevard i København, der for nogle år siden fik sig et seriøst ansigtsløft.

Det gode byrum
- Det kan aflæses direkte på bundlinjen. Københavns Kommune konkluderede, at de 18 mio. kroner, vi havde skabt byrum for, gav en værdiforøgelse, hen over finanskrisen, på ejendommene på 350 mio. kroner. Så det var en god forretningsmodel.

Selve projektet havde med andre ord betalt sig selv på halvandet år via ejendomsværditilvæksten, pointerer hun.

- Men det er vigtigt at sige, at vores opgave faktisk ikke var at skabe mere vækst i ejendomsværdier, men at skabe gode byrum og "et ekstra værelse" til de små lejligheder, som ejendommene består af. Og dermed skabe bedre liv til karéerne og livet på Vesterbro; der er kommet et større fællesskab i kvarteret, og de lokale indtager rummet.

Hvor meget betyder landskabsplanlægningen i tætte byområder?
- Gode grønne byrum er alfa omega, når det handler om at skabe kvalitet, sociale fællesskaber, sundhed og sammenhængskraft i vores byer. Det er i byens rum at vi ikke bare bor sammen, men lever sammen. Byliv og byrum må simpelthen tænkes før bygninger. På den anden side er det også sådan, at hvis du overdesigner alting til et totaldesign, er der ikke rum til at det liv, vi ønsker skal udvikle sig.

Hvordan finder man den balance?
- Det handler om en ekspertise i at skabe rum, og serier af rum. At have fornemmelsen for, hvor meget og hvor lidt man skal gøre. Når man arbejder med natur i byen, sker der jo sindsygt meget også efter, at man har afleveret til kunden; det gror jo hele tiden, siger hun.

Tiltrukket af dynamikker
SLA har gennem årene været en af bannerførerne for at skabe løsninger, der dels er med til at løse presserende problemer, såsom klimaforandringerne og de øgede regnmængder, dels bruger landskabsarkitekturen som afsæt for at øge også den sociale velfærd. Det sker lige nu på for eksempel Nørrebro, hvor Hans Tavsens Park er ved at forvandle sig til at sted, hvor storbymennesker kan komme tættere på naturen.

- Jeg plejer at sige om planlægningen: ’så lidt som muligt og så meget som nødvendigt, for at liv udvikler sig’, siger Mette Skjold.

Turde tænke stort
Om alt det, der motiverer hende som leder, siger hun:

- Det driver mig at arbejde i komplekse og dynamiske sammenhænge, hvor der for eksempel sidder en stadsarkitekt, fem store banker og en brugergruppe, der bor i området. Spørgsmålet her er, hvordan man får skabt en fælles diskurs. Derfor skal man være skarp på, hvilke problemer man løser, i hvilke tempi og i hvilken retning, man går. Dynamiske processer - hvor man skal turde tænke stort og kunne skalere i forskellige sammenhænge - det tiltrækker mig, siger Mette Skjold, der også fremhæver virksomhedens medarbejdere.

- De er virkelig dygtige. Derfor er det i høj grad frihed under ansvar. Jeg er ikke den mest kontrollerende leder. Man performer nemlig ikke bedre end det mandat, man får. Og hvis mandatet er for begrænsende, så performer man måske kun 80 procent. Til gengæld skal jeg som leder være til stede og tilgængelig. Og det kan selvfølgelig være en udfordring i en vækstvirksomhed, men heldigvis oplever jeg at de andre teamledere tager kompetent over. Her på tegnestuen og ledelsesmæssigt skal vi også finde balancen mellem kaos og orden.

Udlandsopgaver
De mange års erfaring som leder kommer også Mette Skjold til gode i det stadigt mere internationale miljø, som nye opgaver byder på:

- Når man kommer med en skandinavisk tilgang, kan man have tendens til at tage ting for givet. Men når vi arbejder andre steder, som aktuelt med projektet Reinvent Paris, oplever vi, at tingene er meget mere adskilte mellem for eksempel det offentlige og private. Så at begynde at italesætte et demokratisk byrum, hvor for eksempel både bløde og hårde trafikanter bliver hørt, er en stor udfordring i sig selv, siger hun.

Mette Skjold understreger samtidig betydningen af at være lydhør overfor den fysiske kontekst.

- Derfor samarbejder vi med lokale kolleger om at afdække de sociale udfordringer, klimaforhold, myndighedsforhold, love og reguleringer. Vi er næsten altid afhængige af det samarbejde og det er i de snitflader, at der sker noget interessant. Her bliver vi som danske landskabsarkitekter bevidste om, hvad vi er dygtige til og kan bidrage med, siger hun til Licitationen.

Er der fællesnævnere i jeres internationale projekter, som I har mange af?
- Ja, vi laver projekter på tværs af alle skalaer, fra strategisk byudvikling til pilotprojekter og udstillingsdesigns. Og det, der driver os, er arbejdet med naturbaseret design - altid med en grundlæggende nysgerrighed.