Iværksætterpanel vil sikre risikovillig kapital

Vores svenske naboer er langt bedre til at sikre virksomhederne risikovillig kapital, og Danmark bør derfor kigge mod øst, hvis der skal skabes en bedre iværksætterkultur.

Det er en af anbefalingerne fra regeringens Iværksætterpanel, der netop har afleveret sine anbefalinger til, hvordan det bliver nemmere for små virksomheder at vokse sig store.

Sverige har eksempelvis et langt stærkere marked for risikovillig kapital og en stærkere aktiekultur end i Danmark.

Svenskerne overgår også Danmark på kapitaltilgængelighed, ikke kun på aktiemarkederne, men også i ventureinvesteringer.

Samtidig har Danmark den højeste aktiebeskatning i Europa, og dermed de mindst attraktive rammevilkår for aktionærer i Europa.

- Danmark har brug for iværksættere, og iværksætterne vil gerne bygge store virksomheder i Danmark. Det har været en intens proces, hvor vi løbende har haft en rigtigt god dialog med regeringen om vores arbejde, og det er meget tilfredsstillende at se, at den dialog allerede har udmøntet sig i nogle konkrete forslag fra regeringen til at forbedre iværksætternes vilkår, udtaler formand for Iværksætterpanelet og direktør for it-virksomheden Podio Tommy Ahlers i forbindelse med præsentationen af forslagene.

Nye arbejdspladser
Panelet foreslår, at man gør det til folkeeje at investere i danske vækstvirksomheder og at tage en risiko på vegne af nye selskaber.

Det skal ske ved at give fradrag for investeringer i nye virksomheder, bringe aktieskatten ned på niveau med de andre nordiske lande, indføre en aktiesparekonto og få danskernes pensionsopsparing til i større grad at skabe mere holistisk økonomisk værdi for danskerne ved også at skabe nye arbejdspladser via investeringer i nye danske virksomheder.

Blandt de 13 hovedforslag er desuden et om et fradrag på op mod 1,5 mio. kroner for investeringer i unoterede virksomheder, som ofte er mindre virksomheder, der ikke er på Fondsbørsen.

Vil tiltrække talenter
Iværksætterpanelet forholder sig også til manglen på kvalificeret arbejdskraft i Danmark og foreslår, at man gør det lettest muligt for danske startups at ansætte talenter, også når de kommer fra udlandet, herunder IT-medarbejdere og ingeniører, på sædvanlige “startup-vilkår".

Det er helt rigtigt at pege på, mener Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

- Både for startups, men også for de etablerede virksomheder, bør det være lettere at ansætte arbejdskraft fra udlandet. Derfor skal det være lettere, at få arbejds- og opholdetilladelser - også for ikke-EU borgere. Derudover bør man sætte beløbsgrænsen for, hvor meget de skal tjene ned, for en udlænding, der bliver ansat i en startup-virksomhed tjener måske ikke så høj en løn, men får i stedet aktieoptioner eller medejerskab af virksomheden, siger han.

Ekskluderer de små
En anden anbefaling er, at gøre offentlige udbud og innovationspartnerskaber mere tilgængelige for mindre virksomheder. Der skal skabes en bedre økonomisk incitamentsstruktur for offentlige ordregivere, som indgår samarbejder med små, innovative leverandører.

Det forslag falder i god jord hos Håndværksrådet.

- Det er positivt, at panelet peger på problemet med, at det er svært mindre - både nye og etablerede virksomheder - at få del i udbud. Vi så det senest, da staten besluttede at samle alt facility management i et samlet udbud, hvor man ekskluderer virksomheder på grund af størrelse. Det her er derfor et kærkomment forslag, siger erhvervspolitisk konsulent Kristian Brændstrup Bech.

Ifølge tal fra Dansk Erhverv lever under 50 procent af iværksættervirksomhederne mere end fem år, og antallet af danske vækstvirksomheder er halveret siden 2003. Kun 100 ud af de 20.000 virksomheder, der årligt etableres i Danmark bliver til vækstvirksomheder.