23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggeri af nye Lalandia-centre nærmer sig

Flere danske entreprenører og husbyggere kan stå foran interessante ordrer, når Lalandia iværksætter byggeriet af to nye centre i henholdsvis Danmark og Sverige

Lalandia rykker nu et afgørende skridt nærmere opførelsen af to nye ferie- og aktivitetscentre, som skal ligge i henholdsvis Danmark og Sverige.

Det bekræfter Thomas Nielsen, der tiltrådte som projektdirektør hos Lalandia Billund A/S 1. september, over for Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Dermed får flere danske byggevirksomheder mulighed for at byde ind på opgaver af en art, der ikke ses så ofte herhjemme.

Lalandia skal nemlig både opføre et ferie- og aktivitetscenter samt et større område med plads til cirka 500 feriehuse både i Danmark og i Sverige.

- Vandlandet og oplevelsescentret er et projekt for sig, og så har du hele feriehusområdet med byggemodning, landskab og hvad der ellers hører til. Så det er to meget forskellige projekter, siger Thomas Nielsen, der også var ansat i Lalandia under opførelsen af centret i Billund fra 2006 til 2011.

Specialister fra udlandet
Han vurderer, at den fysiske byggeproces vil vare på omkring halvandet til to år.

- Vi skal lave et program for, hvad det skal indeholde, og så skal det projekteres, før det skal bygges. Der er ikke så mange i Danmark, der har erfaringer med tematiseringsdelen, vandbehandlingen og så videre, så det vil typisk involvere specialister fra udlandet.

Thomas Nielsen kommer fra en stilling som produktionsdirektør i typehusvirksomheden Eurodan-huse. Den viden skal bruges i opførelsen af de mange feriehuse til Lalandias kommende gæster.

Flere leverandører i spil
- Der er mange erfaringer, man kan bruge, for vi taler virkelig om serieproduktion med gentagelseseffekter, hvor optimeringen er vigtig, siger Thomas Nielsen, som endnu ikke har lagt sig fast på, hvor mange leverandører af huse, Lalandia ideelt set vil arbejde md.

- I Billund valgte vi at have fire forskellige leverandører af huse, fordi vi har fire forskellige hustyper. Men hvis vi kan finde én aktør, der kan levere det hele, er det også en mulighed. Det er vi slet ikke afklarede med endnu.

Projektet kommer til at womfatte omkring 500 feriehuse, og selv om de fleste husbyggere melder om travlhed, er Lalandias nye projektdirektør ikke bange for, han får svært ved at afsætte ordren.

- Vi er ude i god tid, fordi der også er en lang proces med planlægning og myndigheder, så vi står ikke lige og skal i jorden i morgen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.097|instance-web01