23948sdkhjf

Medie: Ombygget politiskole koster næsten det samme som nybyggeri

Prisen for den kommende vestdanske politiskole, der skal etableres i eksisterende bygninger i Vejle, bliver 504 mio. kroner, oplyser Radio24syv.

Til sammenligning var vurderingen forud for beslutningen om at købe den tidligere sygeplejeskole i Vejle, at et nybyggeri ville koste 552 mio. kroner.

Politiforbundet har fra begyndelsen haft den holdning, at en ny skole skulle bygges fra grunden, og ifølge Jørgen Olsen, der er formand for Rigspolitiforeningen, har politikerne ganske enkelt ignoreret fakta.

- Politikerne udtalte sig mod fakta, for rapporten viste jo allerede dengang, at det ville tage længere tid at renovere end at bygge en ny skole, så de ignorerede fakta. Nu er det spændende, om man overhovedet kan holde den her pris. Ting kan jo udvikle sig hen ad vejen, så vi må håbe, man har taget alle de forbehold, der skal tages i forbindelse med renoveringen, siger Jørgen Olsen til Radio24syv.

Selve ombygningen er estimeret til at koste 266 mio. kroner. Hertil skal lægges byggeri af nye værelser til 100 mio. kroner, køb af den eksisterende ejendom til 35 mio. kroner samt renter af den samlede finansiering. På plussiden tæller dog en årlig besparelse på 13 mio. kroner i leje- og driftsomkostninger i forhold til en nybygget politiskole.

Beslutningen om at placere den vestdanske politiskole i Vejle er truffet på baggrund af en vurdering af 45 eksisterende bygninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125