23948sdkhjf

Valby Maskinfabrik gav vækst og erfaring

PEJ Entreprise er specialister i jord- og betonarbejder samt betonelementmontage. På Valby Maskinfabrik er det netop de to entrepriser, som entreprenøren har varetaget. Entrepriserne indeholder samtidig kloakarbejder og montage af trapper, badekabiner og indhejsning af vindueselementer.

PEJ Entreprise er sideløbende med Valby Maskinfabrik engageret på det store boligbyggeri, Frederiks Brygge, og de to store projekter har udfordret og udviklet betonentreprenøren undervejs.

- Valby Maskinfabrik har været et udviklingsprojekt for os. Da vi startede, var vi mere grønne, end vi er nu. Vi havde arbejdet sammen med WR Entreprise før, men det er herude på Valby Maskinfabrik, at vi for alvor har lært hinanden at kende, og ligeledes virkelig er blevet skarpe i denne her type byggeri grundet de mange gentagelser og vores engagerede og dygtige medarbejdere, siger Erik Jensen, indehaver af PEJ Entreprise.

Virksomheden skal til at i gang med arbejdet på GKL1 og GKL2, som løber indtil foråret 2018. GKL er en meget stor etape, med mange lejligheder, men det ryster ikke den efterhånden meget erfarne entreprenør.

- Vi er vant til at lave store bygninger, så det gør efterhånden ingen forskel for os, om det er store eller små byggerier. Det havde det nok gjort for fem år siden, men ikke sådan som vi er struktureret i dag. Da vi startede på Valby Maskinfabrik havde vi 15 medarbejdere, nu er vi vokset til 50. Vi er ekspanderet meget grundet vores engagement på både Frederiks Brygge og Valby Maskinfabrik, forklarer Erik Jensen.

Da Frederiks Brygge og Valby Maskinfabrik kører sideløbende, har byggerierne krævet meget af PEJ Entreprises opmærksomhed.

Det har selvfølgelig været en udfordring at udvikle virksomheden til det, den er i dag, samtidig med, at vi har varetaget de to store byggesager. Men vi er ikke blevet overbebyrdet, vi har taget tingene som de kom, og er så vokset sammen med opgaverne, forklarer Erik Jensen.

FAKTABOKS PEJ Entreprise:

  • Har eksisteret siden 2005
  • Har cirka 50 fastansatte medarbejdere
  • Varetager hoved- og fagentrepriser
Findes på www.pejentreprise.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078