23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Hvor store krav kan vi stille til lærlinge?

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Dovne lærlinge, der ikke har lært at stille vækkeuret, så de kan møde på byggepladsen klokken syv om morgenen, er historier, som har floreret i bygge- og anlægsbranchen igennem årtier.

Det har været et irritationsmoment for mange mestre og virksomheder og vidner vel egentlig bare om, at det er unge mennesker, som virksomhederne har med at gøre. Men derfor kan og skal der jo stadig stilles krav til lærlingene.

Siden 2008 har det eksempelvis været et krav, at elever i skolepraktik søger læreplads i hele landet. Alligevel viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri og Danmarks Statistik, at unge lærlinges iver at transportere sig langt for at få en læreplads i en virksomhed er meget ringe.

Og det på trods af, at unge erhvervsskoleelever i ikke mindst de store byer i højere grad stiller sig tilfreds med en skolepraktikplads i stedet for at bruge nogle timer hver dag på at transportere sig til en anden by, hvor der måske er masser af praktikpladser. Derfor kan det undre, at der ikke bliver gjort en større indsats for at få de unge i skolepraktik ud i landet.

I jagten på job efter endt læretid bliver mobiliteten også afgørende for de unge. Det bør de indse allerede i elevtiden. Selvfølgelig kan det virke hårdt at kræve, at en 17-årig tømrerlærling skal flytte til den anden ende af landet for at få en praktikplads.

Men det bør trods alt være bedre at lære håndværket i en virksomhed og på en byggeplads frem for bag skolemurene - uanset virksomhedens geografiske placering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125