Ramirent har i et par år haft øjnene rettet meget indad i organisationen for at få styr på et underskud, og for at få rettet op på dette, har man målrettet indsatsen på at komme til at tjene penge. Og det er lykkedes, men omsætningen ligger i samme niveau.
- Det er rigtigt at vores omsætning ligger nogenlunde på niveau, men vi oplever en stigende efterspørgsel. Det er dog i et ganske hårdt og konkurrencepræget marked, hvor vi har meget fokus på lønsomheden, og det har vi set give resultater, siger direktør André Bakke, der har været branchen i mange år.
Konsolidering i markedet
- Hos os er vi ret selektive med hvad vi går ind i, men vores overordnede mål er at vi går ind i hele projekter, og er med fra start til slut. Her har vi vores kompetence, og så investerer vi i det, der skal til for at løse denne type opgaver. Men vi er og bliver ret projektorienterede, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad.
- Vi har haft meget opmærksomhed på vores indgående og udgående logistik, herunder selve transportfasen og i det hele taget på processerne i virksomheden. Det skal sikre, at vi får høj leveringssikkerhed, en høj kvalitet og i det hele taget en god kundeservice, siger han.
André Bakke tror også at konsolideringen i markedet vil fortsætte:
- Der er ikke noget der tyder på, at den ikke vil gøre det, og der er jo mange mindre virksomheder, som af forskellige årsager kan være interesserede i at slå sig sammen med andre, siger han.
Ramirent har fokus på indtjening
Efter en omstrukturering for cirka tre år siden, har den finsk-ejede virksomhed vendt et underskud til et pænt overskud