23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Korte aftaler må ikke misbruges

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Brugen af korte uddannelsesaftaler i byggeriet er siden 2008 steget fra seks procent af de underskrevne aftaler til nu 40 procent. Dermed har to ud af fem byggelærlinge læreplads hos mindst to virksomheder i løbet af deres læretid, viser nye tal fra Danmarks Statistik og Dansk Byggeri.

De korte uddannelsesaftaler tog især til under krisen i slutningen af 00’erne, hvor få ordrer i virksomhederne gjorde det mere oplagt at ansætte lærlinge på korte aftaler. Men brugen af de korte aftaler varer ved, og selvom det stadig er over halvdelen af uddannelsesaftalerne, som har fuld længde, er det forståeligt, at nogle virksomheder holder ved de korte aftaler. For der kan være en fordel i at starte ud med en kort aftale for måske at se lærlingen an og så tegne en restaftale for den resterende del af læretiden.

Samtidig rummer flere lærepladser muligheden for at lærlinge kan få flere forskelligartede opgaver, så de ikke laver køkken og bad i fire år. Og ifølge undersøgelsen tyder intet på, at den øgede brug af korte aftaler har indvirkning på kvaliteten af uddannelserne.

De virksomheder, der har muligheden, bør dog fortsat ansatte lærlinge i en fuld periode, men er der et ordremæssigt dødvande i virksomheden kan den med fornuft opfylde sin uddannelsesforpligtelse og ansætte en lærling på en kortere kontrakt.

De korte uddannelsesaftaler må dog ikke blive en billig mulighed for arbejdskraft i en kortere periode. Det gavner ikke lærlingen og holder uddannede svende ude af arbejdsmarkedet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125