23948sdkhjf

Gravemaskine på hjul indregistreret til Arkil

Wacker Neuson har leveret en EW100 gravemaskine på hjul med entreprenørvogn indregistreret samlet til Arkil, som skal bruge sættet primært til kommunale opgaver

Arkil har rammeaftaler med flere østjyske kommuner blandt andet i Randers om udførelse af entreprenørarbejde, og en del af det skal i fremtiden udføres af Morten Nielsen på sin nye Wacher Neuson EW100, som er leveret indregistreret sammen med en entreprenørvogn.

- Det er et optimalt sæt til opgaverne inden for en kommunal rammeaftale. Den er let at komme rundt med og fylder ikke meget i gadebilledet, når den er i arbejde. Med en entreprenørvogn kan han have skovle og andet udstyr med, og han kan transportere materialer til og fra arbejdsstedet. Samtidig kan maskinen arbejde på forholdsvis lidt plads, så vi undgå at spærre ret meget af, siger værkfører Nils Bjerre Jakobsen, Arkil.

Gravemaskine og vogn
- Konceptet med en gravemaskine og en vogn er nyt for os, men allerede i indkøbsfasen fandt vi ud af, at det er så godt, at vi har købt en otte ton entreprenørvogn mere gennem Wacker Neuson til en anden maskine.

- Maskinen er leveret med det, vi kalder en Arkil-pakke, som vi altid får. Det omfatter blandt andet centralsmøring, 2D maskinstyring med forberedelse til 3D, centralvarme, aircondition og så en elektronisk enhed, som registrerer, hvor maskinen arbejder, og hvad den laver. Det giver en hurtig og enkel arbejdsregistrering, der også fungerer som dokumentation inden for rammeaftalen.

- Vi har generelt hos Arkil fundet ud af, at vi sparer gennemsnitligt 500 tomgangstimer ved at få centralvarme i maskinerne. Den nye Wacker Neuson EW100 med vogn erstatter en rendegraver.

- Maskinen er ligesom alle andre hos Arkil forsynet med engcon tiltrotator. Vi får SS10 modellen, der er proportionalt styret med engcons egne joystick, som er ergonomisk udformet, så det giver mindre slidtage på føreren. I det hele taget går vi meget op i, at maskinerne er fremtidssikrede. Vi arbejder eksempelvis med autodig, så vi undgår at grave udenfor projektet. Det øger effektiviteten ganske betydeligt, siger Nils Bjerre Jakobsen.

Foruden gravemaskinen købte Arkil i Randers to af de nye Wacker Neuson 3003 dumpere med højdetip, som i første omgang skal køre på vandprojekter i Aarhus.

Dumpere med højtip
- Højdetippet på den nye Wacker Neuson er langt mere solidt end på andre dumpere, og så er det fremstillet i Danmark, så der er adgang til reservedele og service. Et væsentligt aktiv ved dumperen er også, at den kan læsse sidevejs i en container, og så har den en god størrelse til vores behov, siger Nils Bjerre Jakobsen.

Arkil i Randers har i forvejen et tæt kendskab til Wacker Neuson. Afdelingen har udskiftet samtlige ca. 15 pladevibratorer til Wacker Neuson DPU6555 og 30-40 jordlobber på grund af Wacker Neusons lave vibrationsniveau. På pladevibratorerne betyder det lave vibrationsniveau, at medarbejderne kan køre med dem hele arbejdsdagen.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235