23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fusioner krævede nye navne

Navnet på en uddannelsesinstitution skal signalere, at der er flere retninger under samme tag, mener man på Learnmark og Next

Fusionen mellem den gamle handelsskole, 10. klasse og teknisk skole krævede et nyt navn, der beskrev en uddannelsesinstitution, der derefter dækkede et bredere område.

At valget faldt på navnet Learnmark Horsens skyldes, at lære på engelsk hedder "learn", mens mark er taget fra ordene trademark - varemærke - og landmark - landemærke.

- Med fusionen skulle vi skabe en ny identitet og derfor var det ikke en mulighed at bibeholde det gamle teknisk skole-navn. Jeg synes vores nye navn har de ting med, som er vigtige for os at slå på. Nemlig at det er noget med læring og landemærke, siger direktør for Learnmark Horsens, Niels Yde.

Han mener ikke, det havde været en god mulighed, at beholde de fusionerede skolers gamle navne, som socialdemokraten Mattias Tesfaye foreslår.

- Styrken ved det nye navn er tydeligheden, og at der knytter sig en positiv fortælling til det. Kommunikativt er det til at have med at gøre. Vi har et bredt felt af uddannelser og skulle alle skolers navne have været med, så ville man aldrig blive færdig med at sige det, siger Niels Yde.

Vigtigt med fælles navn
På Next Uddannelse København var det også i forbindelse med en fusion, at navnet blev valgt, forklarer kommunikationschef Kirsten Eskildsen.

- Vi skulle finde et navn, der dækker som en hat over flere skoler. Der var en lang proces med elevinddragelse. Navnet Next dækker over, at det er næste skridt i livet, siger hun.

Kirsten Eskildsen mener, det ville have været svært at finde et navn, der gør alle tilfredse.

- Elever vil jo helst have et navn, de kan genkende deres egen uddannelse i. Det ønske var umuligt at opfylde med så mange uddannelsestilbud. Men alle var enige om, at "teknisk skole" ikke var dækkende - og det er i øvrigt også en forældet betegnelse, som i dag - også politisk - er erstattet med betegnelsen "erhvervsskoler", siger Kirsten Eskildsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|instance-web01