23948sdkhjf

Nedrivning er den farligste branche i byggeriet

Branchen har den højeste gennemsnitlige ulykkesincidens, viser opgørelse fra Arbejdstilsynet, der ikke er overrasket over resultatet
De 10 farligste brancher i byggeriet
  • Nedrivning (590)
  • Anlæg af Veje og jernbaner (440)
  • Vvs og blikkenslagerforretninger (360)
  • Opførelse af bygninger (344)
  • Anlæg af ledningsnet (336)
  • Tagdækningsvirksomhed (313)
  • Tømrer og snedker (307)
  • Anden bygningsinstallationsvirksomhed (306)
  • El-installation (297)
  • Glarmester (231)
Den gennemsnitlige ulykkesincidens i perioden 2011-2016 er angivet i parentes.

Nedrivning topper listen over farlige brancher i byggeriet.

Det viser en opgørelse over ulykkesincidens, Arbejdstilsynet har udarbejdet for Licitationen - Byggeriets Dagblad i kølvandet på arbejdsulykken for nogle uger siden på byggepladsen ved Regionshospitalet Viborg, hvor en byggemedarbejder afgik ved døden i forbindelse med kranhejsning af ventilationskanaler.

Tallene fra Arbejdstilsynet viser, at der i nedrivningsbranchen er anmeldt 272 arbejdsulykker i perioden 2011-2016. Til sammenligning er der brancher i byggeriet, der har såvel højere som et lavere antal anmeldte ulykker i perioden, men sættes de anmeldte arbejdsulykker i relation til beskæftigelsen, så de reelt bliver sammenlignelige, viser nedrivningsbranchen sig som den farligste.

Denne såkaldte incidens er udtrykt som antal anmeldte arbejdsulykker i perioden per 10.000 beskæftigede og viser, at der i branchen "nedrivning" gennemsnitligt er tale om beregnet knap 600 ulykker per 10.000 beskæftigede om året.

På anden- og tredjepladsen følger brancherne "Anlæg af veje og jernbaner" og "VVS- og Blikkenslagerforretninger" med gennemsnitligt beregnet 440 og 360 ulykker per 10.000 beskæftigede om året.

Ifølge Arbejdstilsynet er det ikke overraskende, at nedriverne indtager førstepladsen.

Ikke i forhold til de erfaringer, Arbejdstilsynet har med branchen, påpeger chefkonsulent i Arbejdstilsynet, Kell Guldager Petersen.

- Nedriverbranchen er desværre plaget af mange arbejdssituationer, hvor der ikke er ordentligt forebygget mod ulykker, og hvor der tages farlige chancer, fortæller han og fortsætter:

- Man skal selvfølgelig have med, at det er en branche, hvor der er mange risici. På den anden side betyder det jo, at der omvendt er et stort behov for, at virksomhederne fokuserer på at imødegå de risici, der er ved arbejdet. Her er planlægning af arbejdet og instruktion meget væsentlige redskaber, som det tyder på, at mange virksomheder i branchen forsømmer. Der er i hvert fald plads til forbedring i mange virksomheder, som omvendt kan lære af de virksomheder i branchen, der arbejder systematisk med deres arbejdsmiljø.

Ledelsen spiller central rolle
For at komme ulykkerne til livs, kræver det ledelsesmæssigt fokus på især nedstyrtningsfare, oprydning, så medarbejdere ikke falder over nedrevet materiale, samt at man sikrer, at tunge bygningsdele ikke falder ned over de ansatte, påpeger Kell Guldager Petersen.

- Ledelsen i virksomhederne er helt centrale, understreger han og fremhæver, at planlægning og instruktion skal være en del af hverdagen.

- Man taler jo allerede om, hvad der skal laves, og her er det også vigtigt at få talt om, hvordan man gør det bedst, så der ikke opstår farlige situationer, lyder det.

Kell Guldager Petersen, fremhæver desuden, at der er meget stor forskel på virksomhedernes fokus på arbejdsmiljøet:

- Nogle gør et meget stort arbejde, mens der også er mange, som slet ikke har det fokus. Det er nok om nogen den branche i bygge og anlæg, hvor der er størst forskel på dem, der gør det godt, og dem der ikke gør, siger han.

Tilsyn er ændret
Om Arbejdstilsynets tilsyn med branchen fremhæver han, at de fra 1. januar 2016 er gået over til mere risikobaserede tilsyn, hvor fokus netop er på højrisikovirksomheder frem for stikprøver.

Desuden laver Arbejdstilsynet byggepladsaktioner, hvor fokus netop er på for eksempel nedstyrtningsfare, oprydning/muligheder for fald i niveau og ting, der kan falde ned.

Får Arbejdstilsynet desuden henvendelser om mulige farlige arbejdspladser, så håndteres de også, fortæller Kell Guldager Petersen.

Læs reaktioner:
Direktør: Sådan arbejder vi med sikkerhed
Nedrivning er den farligste branche i byggeriet

Anmeldte arbejdsulykker 2011-2016 inden for bygge- og anlæg fordelt på brancher
Branchegruppe / Branche (DB07) Registreringsår I alt
2011 2012 2013 2014 2015 2016
01 Anlægsarbejde, i alt 622 650 620 617 649 707 3.865
421000-Anlæg af veje og jernbaner 232 224 225 203 228 277 1.389
422000-Anlæg af ledningsnet 267 262 254 303 303 316 1.705
429000-Anden anlægsvirksomhed 46 53 52 45 44 41 281
431200-Forberedende byggepladsarbejder 76 110 89 65 73 73 486
431300-Funderingsundersøgelser
02 Opførelse og nedrivning af byggeri, i alt 2.288 2.403 2.301 2.215 2.514 2.637 14.358
411000-Gennemførelse af byggeprojekter 8 10 9 11 12 18 68
412000-Opførelse af bygninger 817 820 798 691 724 727 4.577
431100-Nedrivning 18 15 27 65 82 65 272
433200-Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed 898 976 870 873 1.007 1.049 5.673
439100-Tagdækningsvirksomhed 54 68 79 75 84 101 461
439910-Murere 247 233 229 235 222 286 1.452
439990-Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering 246 281 289 265 383 391 1.855
03 Færdiggørelse af byggeri, i alt 1.629 1.650 1.669 1.615 1.717 1.834 10.114
432100-El-installation 703 702 674 677 707 798 4.261
432200-VVS- og blikkenslagerforretninger 595 606 612 594 636 658 3.701
432900-Anden bygningsinstallationsvirksomhed 85 77 91 70 94 96 513
433100-Stukkatørvirksomhed
433300-Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning 41 39 42 41 45 57 265
433410-Malerforretninger 169 186 194 189 190 175 1.103
433420-Glarmestervirksomhed 24 22 31 26 29 31 163
433900-Anden bygningsfærdiggørelse 12 18 25 17 16 18 106
Bygge- anlæg, samlet 4.539 4.703 4.590 4.447 4.880 5.178 28.337
Anmeldte arbejdsulykker 2011-2016 pr. 10.000 beskæftigede* inden for bygge- og anlæg fordelt på brancher
Branchegruppe / Branche (DB07) Registreringsår Samlet
2011 2012 2013 2014 2015 2016 (gns)
01 Anlægsarbejde, i alt 360 350 339 333 345 361 348
421000-Anlæg af veje og jernbaner 432 388 385 467 456 531 440
422000-Anlæg af ledningsnet 364 345 362 301 323 335 336
429000-Anden anlægsvirksomhed 331 277 238 381 298 237 285
431200-Forberedende byggepladsarbejder 241 337 295 240 269 250 273
431300-Funderingsundersøgelser
02 Opførelse og nedrivning af byggeri, i alt 300 308 303 300 328 331 312
411000-Gennemførelse af byggeprojekter 90 104 86 117 112 147 111
412000-Opførelse af bygninger 345 346 361 332 341 338 344
431100-Nedrivning 431 350 462 729 744 547 590
433200-Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed 290 314 285 294 328 333 307
439100-Tagdækningsvirksomhed 240 275 309 313 330 399 313
439910-Murere 211 192 203 208 198 250 210
”439990-Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering” 383 384 374 334 434 379 382
03 Færdiggørelse af byggeri, i alt 273 276 278 275 287 296 281
432100-El-installation 298 299 284 291 294 313 297
432200-VVS- og blikkenslagerforretninger 339 345 355 352 375 393 360
432900-Anden bygningsinstallationsvirksomhed 340 294 320 253 319 310 306
433100-Stukkatørvirksomhed
433300-Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning 159 145 157 150 161 193 161
433410-Malerforretninger 148 163 170 170 169 152 162
433420-Glarmestervirksomhed 189 184 266 227 252 275 231
433900-Anden bygningsfærdiggørelse 179 211 275 236 205 197 219
Bygge- anlæg, samlet 296 301 298 294 314 321 304
*) Incidensen er beregnet pr. 10.000 beskæftigede
Om Statistikken
  • Statistikken fra Arbejdstilsynet er fordelt på brancher, og antallet af anmeldte arbejdsulykker er sat i relation til antallet af beskæftigede (= incidensen).
  • Incidensen er udtrykt som antal anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede i branchen, så brancherne bliver sammenlignelige med hinanden.
  • I de markerede brancher (fremhævet) er der få anmeldelser, og antallet varierer kraftigt fra år til år. De beregnede incidenser skal derfor tages med store forbehold.
  • Tallet er udeladt, hvor antallet er under fem.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141