23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lav interesse for drift af royal bro

Vejdirektoratet overvejer, om drift og vedligehold af Kronprins Frederiks Bro skal genudbydes, da der kun var en enkelt tilbudsgiver

Kun en enkelt aktør var interesseret i at stå for driften af den 151 meter lange Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord de kommende fire år, da Vejdirektoratet udbød opgaven som en del af et stort samlet driftsudbud af statens veje.

Tilbuddet var væsentlig højere end budgetteret, og derfor har Vejdirektoratet besluttet at annullere udbuddet.

- Vi overvejer, om vi skal indgå i en forhandling med tilbudsgiveren, eller om vi skal sende opgaven ud i et nyt udbud med justeringer, fortæller områdechef i Vejdirektoratet, Michael Ebbesen.

Signaludbud annuleret
Det er en virksomhed med navnet Northsea Fishing v/Richard Kristensen, der har afgivet en tilbudspris på små fire mio. kroner om året på opgaven, som blandt andet omfatter drift af broklappen.

Foruden den royale bro blev endnu et udbud annulleret.

Det drejer sig om en entreprise på signaludstyr i Tårnby Kommune. Kommuner havde i forbindelse med statens store driftsudbud mulighed for at deltage, så nogle af de kommunale driftsopgaver på veje i tilknytning til statsveje kunne indgå i pakketilbud med statens motor- og landeveje.

Tårnby Kommune var en af de få, der deltog. Men ingen af de fem indkomne tilbud blev vurderet som tilfredsstillende, og den sjællandske kommune valgte altså at udnytte en option på at trække opgaven tilbage.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|