Det er kun fire årsregnskaber siden, Lind & Risør rundede en omsætning på den halve milliard kroner. Meget tyder nu på, en ny milepæl bliver nået med udgangen af det indeværende regnskabsår.
- Specielt inden for række- og klyngehuse har vi en større omsætning end forventet, og vi tjener også flere penge på dem. Så vi er fortrøstningsfulde og har en forhåbning om at nærme os en omsætning på en milliard kroner i år. Når vi det ikke i år, så når vi det i hvert fald næste år, siger salgschef og direktør Morten Boye Bertelsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.